dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ledige forskelsbehandles

Nogle kommuner kalder kontanthjælpsmodtagere til samtale flere gange. I andre kommuner sker det langt sjældnere
10. MAJ 2012 8.07

KØBENHAVN: I nogle kommuner kommer op mod halvdelen af alle jobklare kontanthjælpsmodtagere ind til mindst tre jobsamtaler i jobcenteret i starten af ledighedsperioden. I andre jobcentre er det kun få procent af de nyledige, der på den måde får hyppig og tæt kontakt. Det skriver Nyhedsbrevet Agenda på baggrund af data fra jobindsats.dk, der måler hvad Arbejdsmarkedsstyrelsen kalder 'intensiteten' i indsatsen over for nye kontanthjælpsmodtagere.

I f.eks. Faaborg-Midtfyn kommune får godt 61 pct. af alle nyledige, jobklare kontanthjælpsmodtagere mindst tre jobsamtaler inden for de første tre måneders ledighed. Og godt halvdelen får tre samtaler allerede inden der er gået to måneder på kontanthjælp. Men i f.eks. Allerød og Taarnby/Dragør, er det meget få af de nyledige, der får tre jobsamtaler inden for de første ledighedsmåneder.

Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet har forsket i effekterne af jobcentrenes samtaler med ledige. Han mener, at der generelt er en rigtig god effekt af at holde samtaler.                                                        

- Hyppige samtaler, især tidligt i ledighedsforløbet, bringer de ledige hurtigere i job. Selv når man indregner de ekstra udgifter ved flere samtaler, så kan det samfundsøkonomisk set klart betale sig, siger han.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ledige-forskelsbehandles

GDPR