dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ledigheden er nu på det det laveste niveau siden 2009

Nyt fald i antal ledige. Se procenter for alle kommuner her
31. JUL 2018 10.26

Efter en all-time rekord for antal beskæftigede i maj melder juni sig nu med tal for antallet af ledige, som ikke har været færre siden februar 2009.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik faldt antallet af bruttoledige - personer der modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse - med 1.400 personer i juni. Dermed er der 107.300 bruttoledige, og det er det laveste niveau siden februar 2009, både hvad angår ledighedsprocenten og antallet af fuldtidspersoner.

Kigger man på AKU-ledigheden ligger tallet dog på 152.000 - er en stigning fra 148.000 ved den seneste måling i marts., AKU-ledigheden der måles på baggrund af stikprøver, og viser folks egne oplysninger om at de er uden arbejde og står til rådighed,

Virksomhederne har længe beklaget sig over mangel på arbejdskraft, og interesseorganisationen Dansk Erhverv er skuffet over, at antallet af ledige ikke er faldet mere.

- Et manglende match mellem lediges kompetencer og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, forklarer noget af paradokset. Men det er alligevel helt skørt, at virksomheder brænder inde med tusindvis af ubesatte job, samtidig med at mere end 107.000 jobparate ledige står uden en ansættelseskontrakt, skriver arbejdsmarkedschef Peter Halkjær i en kommentar til tallene og anbefaler hårdere forhold for kontanthjælpsmodtagere.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener man modsat, at firmaerne selv kunne blive bedre til at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet og bruge fuldtidsansættelser.

- Selv om ledighedskøen bliver mindre, så er der omkring 200.000 lønmodtagere, der gerne vil arbejde flere timer. Hvis arbejdsgiverne har brug for at øge arbejdsmængden, så er det oplagt, at de opretter flere fuldtidsstillinger, ansætter flere indvandrere og flygtninge og opretter flere praktikpladser. I alt for mange år, har virksomhederne ikke taget ansvar nok for at få uddannet fremtidens faglærte, skriver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Ritzau

Fakta
Landsgennemsnittet for bruttoledighed var i juni på 3,9 pct.

  • 2,1 pct.  Allerød
  • 2,3 pct.  Skanderborg
  • 2,4 pct.  Hedensted
  • 2,5 pct.  Favrskov
  • 2,5 pct.  Holstebro
  • 2,6 pct.  Lejre
  • 2,6 pct.  Lemvig
  • 2,6 pct.  Solrød
  • 2,6 pct.  Vejen
  • 2,7 pct.  Egedal
  • 2,7 pct.  Furesø
  • 2,7 pct.  Greve
  • 2,7 pct.  Lyngby-Taarbæk
  • 2,7 pct.  Varde
  • 2,8 pct.  Dragør
  • 2,8 pct.  Gribskov
  • 2,8 pct.  Ringkøbing-Skjern
  • 2,8 pct.  Rudersdal
  • 3,0 pct.  Billund
  • 3,0 pct.  Gentofte
  • 3,0 pct.  Hillerød
  • 3,0 pct.  Hørsholm
  • 3,0 pct.  Middelfart
  • 3,0 pct.  Skive
  • 3,1 pct.  Fredensborg
  • 3,1 pct.  Tønder
  • 3,1 pct.  Viborg
  • 3,2 pct.  Silkeborg
  • 3,3 pct.  Frederikssund
  • 3,3 pct.  Kolding
  • 3,3 pct.  Rebild
  • 3,3 pct.  Roskilde
  • 3,3 pct.  Thisted
  • 3,3 pct.  Vejle
  • 3,4 pct.  Struer
  • 3,4 pct.  Tårnby
  • 3,5 pct.  Herlev
  • 3,5 pct.  Horsens
  • 3,5 pct.  Jammerbugt
  • 3,5 pct.  Køge
  • 3,5 pct.  Morsø
  • 3,5 pct.  Odder
  • 3,5 pct.  Sønderborg
  • 3,6 pct.  Assens
  • 3,6 pct.  Ballerup
  • 3,6 pct.  Haderslev
  • 3,6 pct.  Holbæk
  • 3,6 pct.  Hvidovre
  • 3,6 pct.  Syddjurs
  • 3,6 pct.  Vallensbæk
  • 3,7 pct.  Aabenraa
  • 3,7 pct.  Herning
  • 3,7 pct.  Ikast-Brande
  • 3,7 pct.  Ringsted
  • 3,7 pct.  Ærø
  • 3,8 pct.  Gladsaxe
  • 3,8 pct.  Halsnæs
  • 3,9 pct.  Esbjerg
  • 3,9 pct.  Faaborg-Midtfyn
  • 3,9 pct.  Nyborg
  • 3,9 pct.  Stevns
  • 4,0 pct.  Bornholm
  • 4,0 pct.  Frederiksberg
  • 4,0 pct.  Kalundborg
  • 4,0 pct.  Mariagerfjord
  • 4,0 pct.  Sorø
  • 4,1 pct.  Brønderslev
  • 4,1 pct.  Faxe
  • 4,1 pct.  Helsingør
  • 4,1 pct.  Randers
  • 4,1 pct.  Samsø
  • 4,1 pct.  Vesthimmerland
  • 4,3 pct.  Glostrup
  • 4,3 pct.  Slagelse
  • 4,4 pct.  Fanø
  • 4,4 pct.  Fredericia
  • 4,4 pct.  Hjørring
  • 4,4 pct.  Kerteminde
  • 4,4 pct.  Norddjurs
  • 4,4 pct.  Næstved
  • 4,5 pct.  Frederikshavn
  • 4,5 pct.  Nordfyn
  • 4,5 pct.  Svendborg
  • 4,6 pct.  Aarhus
  • 4,6 pct.  Guldborgsund
  • 4,7 pct.  Høje-Taastrup
  • 4,7 pct.  København
  • 4,8 pct.  Langeland
  • 4,8 pct.  Odsherred
  • 4,9 pct.  Rødovre
  • 5,0 pct.  Vordingborg
  • 5,1 pct.  Odense
  • 5,3 pct.  Albertslund
  • 5,3 pct.  Lolland
  • 5,5 pct.  Aalborg
  • 6,0 pct.  Brøndby
  • 6,1 pct.  Læsø
  • 6,7 pct.  Ishøj

Tallene i opgørelsen er sæsonkorrigerede og gælder fuldtidsledige.

Kilde: Danmarks Statistik

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ledigheden-er-nu-p-det-det-laveste-niveau-siden-2009

GDPR