dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Legionella-bakterier på to plejehjem

En ældre mand, som har været på to forskellige plejehjem i Helsingør, er død af legionella
KORT NYT
13. JUN 2014 14.26

HELSINGØR: På to af Helsingør Kommunes plejehjem er der blevet fundet forhøjede værdier af legionella-bakterier i vandet. Opdagelsen kommer efter, at en ældre borger, der har opholdt sig på begge plejehjem i løbet af maj, døde af netop legionella, og kommunen frygter, at der kan være en forbindelse.

Prøver af legionellaen på plejehjemmene Bøgehøjgård i Hornbæk og Standhøj i Espergærde er blevet sendt til test på Statens Seruminstitut for at få afklaret, om den kan kobles sammen med legionellaen, der kostede den ældre borger livet. Det tager dog op til 14 dage, før svaret foreligger.

Manden var blevet indlagt på hospitalet efter ophold på et tredje plejehjem, som Helsingør Kommune testede for legionella, da der kom besked om årsagen til dødsfaldet. På det plejehjem - Poppelgården - blev der ikke fundet spor af legionella.

- Det er en tragisk situation, og hovedsagen er, at det her ikke må ske. Der må ikke være forhøjede legionella-værdier på vores plejehjem, og vi er i fuld gang med at sikre, at det ikke sker fremover, siger Stine Johansen fra Helsingør Kommunes direktion.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/legionella-bakterier-paa-to-plejehjem

GDPR