dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Lizette Risgaard. (Foto: Joachim Ladefoged, Polfoto)

Lizette Risgaard ny formand for LO

LO's 17 medlemsforbund og ca. 1 million medlemmer har fået ny formand. Valget faldt på LO's nuværende næstformand Lizette Risgaard. LO og FTF forloves
27. OKT 2015 11.16

Lizette Risgaard fik 312 stemmer ud de 400 stemmeberettigede delegerede på LO's kongres. Den anden kandidat til formandsposten, Flemming Vinter fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, fik 87 stemmer.

Lizette Risgaard er kontorassistent og har en mastergrad i offentlig administration. Hun er tidligere næstformand i LO Storkøbenhavn og tidligere formand for HK Service i København. Hun har siden 2007 været næstformand i LO, og erstatter afgående formand Harald Børsting.

- Jeg er stolt over den tillid, kongressens delegerede har vist mig. Og jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde om alle de opgaver, der venter. Det gælder i forhold til LO/FTF-delen, som alt det andet politiske arbejde der venter, udtaler den nye formand og henviser til, at LO på kongressen enstemmigt har besluttet at arbejde hen imod en sammenlægning med FTF eller et ægteskab, for nu at bruge det sprogbillede, formanden for fagforeningen 3F, Per Christensen, anvendte på kongressens første dag.

Forslaget går ud på, at LO og FTF i første omgang skal indlede et såkaldt strategisk samarbejde på uddannelsesområdet. Parallelt skal organisationerne så finde ud af, hvordan en eventuel fremtidig organisation skal se ud, og hvad den skal hedde. FTF's formand, Bente Sorgenfrey, takkede for, at LO har sagt ja. Nu venter der så hende en opgave med at få FTF's 72 medlemsforbund til at nikke til samme idé.

- Jeg håber, det lykkes. Men hvis vi ikke kan lave en hovedorganisation, der har kant og sikrer stor indflydelse på vores medlemmers vegne, så er projektet ligegyldigt, siger hun.

Der er i fagbevægelsen en udbredt opfattelse af, at man vil stå stærkere både over for politikerne på Christiansborg, over for EU og ikke mindst arbejdsgiverne, hvis LO og FTF slår sig sammen og dermed når op omkring halvanden million medlemmer.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/lizette-risgaard-ny-formand-for-lo

GDPR