Den største og mest komplicerede krise i dette århundrede indtil videre. Sådan karakteriserede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale de flygtninge og migranter, der i øjeblikket kommer til Europa i tusindvis og med statsministerens ord lægger 'et tungt pres'.
- Den måde, vi håndterer krisen på, vil få afgørende betydning for Danmarks fremtid. Vi kan ikke åbne Danmark for alle. Vi kan heller ikke vende ryggen til og hygge os i smug, sagde Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen.
Ifølge statsministeren er udfordringen for det danske samfund todelt: Dels presser flygtningene den offentlige økonomi, og dels udfordrer de sammenhængskraften i samfundet.
- Det udfordrer vores økonomi, når vi skal bruge mange ekstra milliarder på asylansøgere og flygtninge. Penge, som ellers kunne gå til sundhed, uddannelse og flere private arbejdspladser.
- Det udfordrer vores sammenhængskraft, når der kommer mange hertil fra helt andre kulturer. Fremmede over for de uskrevne regler og normer, der er så indlysende for os. Fordi vi er vokset op i en tradition med frihed, frisind, ligestilling og ligeværd.
Løkke kaldte det samtidig hjerteskærende, at mennesker er på flugt fra krig og forfølgelse, og forståeligt, at andre søger væk fra fattigdom.
Statsministeren lovede, at han vil kæmpe for at lede Danmark gennem migrations- og flygtningekrisen. Men hvad løsningen er, kom han ikke med et konkret bud på.
- Den enkle løsning findes desværre ikke. Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Navigere mellem idealisme og realisme. Vi skal hjælpe i verden, men vi skal også passe på Danmark.
Ritzau
Statsministeren beskæftigede sig i nytårstalen ogsåmed blandt andet terrorfrygt, trepartsaftaler og tillidskløft mellem vælgere og politikere. Læs hele talen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.