
EGEDAL: Jobcenter Egedal rekrutterer ledige nationalt i stedet for kun lokalt, når virksomheder akut mangler arbejdskraft til store ordrer. Og det skaber arbejdspladser, oplyser Egedal Kommune.
- Foreløbigt har vi nærmest støvsuget Hovedstadsregionen for ledige elektrikere, og nu er vi gået videre til at søge på landsplan for at skaffe tilstrækkeligt med kandidater til en større opgave for en lokal virksomhed, siger teamleder i Jobcenter Egedal, Linette Rasmussen.
De mange jobmatch mellem den lokale virksomhed og de ledige elektrikere foregår lige nu i Jobcenter Egedal. Der er allerede ansat 32 elektrikere og det forventes, at antallet kommer op på 100 ansatte i løbet af næste år. Derudover har ansættelsen af elektrikerne betydet, at virksomheden også har ansat ekstra personale til at stå for administration.
Ved at arbejde nationalt i stedet for kun lokalt, har Egedal Jobcenter også udviklet samarbejdet med andre jobcentre, fagforeninger og A-kasser og det vil jobcenteret gøre endnu mere af i fremtiden.
- Ved at arbejde på tværs af kommunegrænser, bliver vi en bedre sam-arbejdspartner for virksomhederne og for de ledige, både når der skal ansættes få medarbejdere og når der skal ansættes mange, siger Linette Rasmussen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.