LOLLAND: Lolland Kommunes Center for Socialpsykiatri har flere gange vundet priser for deres fantastiske arbejdsmiljø. I går løb de endnu en gang med titlen som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads, da organisationen Great Place to Work uddelte priser i Cirkusbygningen.
Great Place to Work kårer Danmarks bedste arbejdspladser på baggrund af en undersøgelse med 58 spørgsmål og to åbne spørgsmål samt en kulturprofil, der er en nærmere beskrivelse af arbejdspladsen. Undersøgelsen bruges til at måle den adfærd, som fører til et tillidsfyldt arbejdspladsmiljø. I undersøgelsen scorer Center for Socialpsykiatri 99 pct. tilfredshed, og Center for Neuropædagogik scorer 94 pct. tilfredshed. Tilfredshedsgraden kan ses i medarbejdernes svar på det åbne spørgsmål om, hvad der gør deres arbejdsplads særlig.
'Vi bliver anerkendt for det arbejde, vi laver, og bliver ofte rost.', 'Friheden i at kunne planlægge og udføre sit arbejde uden, at der er en leder, der ånder en i nakken, det er unikt.', 'Vi passer på hinanden, og sladder forefindes ikke.', 'Enestående arbejdsplads fordi forskelligheder værdsættes og anerkendes som en nødvendighed for trivsel og udvikling.', 'Jeg hjælper nogle fantastiske mennesker hver dag, borgere og kollegaer.', 'Ledelsen er altid lydhør, hvis der er problemer enten på arbejdet eller privat.', lyder et uddrag af svarene.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.