Lollands skolevæsen i tilsyns søgelys: Udvalgsformand er dybt forarget

LOLLAND: Styrelsen undervisning og kvalitet skrev i maj til Lolland Kommune, at de har i sinde at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan for skolevæsenet efter at have vurderet vedvarende dårlig kvalitet. I vurderingen har STUK lagt særligt vægt på afgangsprøveresultater, overgang til ungdomsuddannelse, kommunens strategiske arbejde og bæredygtighed. Styrelsens beslutning er ikke truffet endnu, og Lolland Kommune skal inden den 14. juni komme med bemærkninger til STUK. 

Men formanden for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), mener, at STUK har sparket en åben dør ind. 

- Jeg er dybt forundret over, at STUK henvender sig med det her nu. Vi (byrådet og udvalget, red.) ved godt, at der er ting, der skal rettes op på i vores folkeskoler, og det har vi altså været i gang med i et år nu. Derfor giver det ingen mening, at de beder os begynde at arbejde på noget, som vi allerede er i gang med, siger han og tilføjer: 

- Vores planer og initiativer har figureret på referater, dagsordenener og power-points over det sidste år, så jeg ville godt nok blive overrasket, hvis STUK ikke har lagt mærke til det. 

Formanden henviser til, at byrådet i 2022 besluttede at lave et såkaldt fyrtårnsprojekt under navnet "Fremtidens skole", der er en længerevarende plan, som med inddragelse af skolernes bestyrelser, ledelse og andre aktører skal finde bud på mulige genopretningsplaner for skolerne. 

- Vi anerkender til fulde, at vi har udfordringer af sammensætningen af elever og at det gennemsnitlige faglige niveau er for lavt. Men vi gør en dyd ud af at få den sidste med over hegnet, og så er det uundgåeligt, at karaktersnittet ikke falder. 

Thomas Østergaard kan sige, at de i udvalget indtil videre har analyseret på måden, de organiserer sig på på skolerne. De har blandt andet drøftet, om de har for mange matrikler og om hvorvidt disse skal lægges sammen. Derudover kommer der snart en naturlig sammenlægning, da to folkeskoler er indstillet til nedlukning efter man har fundet ud af, at byggeriet er lavet af dårligt betonmateriale. Udvalgsformanden understreger dog, at det ikke er en del af planen "Fremtidens skole",

Bare de første i rækken

Mange landdistriktskoler vil over de kommende år få samme opmærksomhed som Lolland Kommune. Det mener Thomas Østergaard i hvert fald. 

- Jeg tror, det kommer til at ske for adskillige kommuner i årene der kommer. Alle landdistriktsskolerne er udsatte lige nu, fordi vi har flere udfordringer når det gælder sammensætningen af elever end en skole i Gentofte for eksempel har. Lolland er bare en af de første i rækken, siger han. 

Thomas Østergaard kan ikke svare på, hvorfor han tror, at Lolland lige netop er kommet i tilsynets søgelys som nogle af de første. Men han mener ikke, at STUK arbejder i overensstemmelse med den virkelighed og hverdag, som kommunerne og skolerne arbejder i. Derfor er han "dybt forarget" over, hvordan situationen bliver håndteret af styrelsen.

- Jeg synes jo egentlig, at det er godt, at der er eksterne kontrolfunktioner, som holder øje med, hvordan det går herude i kommunerne, men jeg forstår ikke, hvorfor STUK gør sig kloge på, hvad vi gør forkert, men ikke hvad vi kan gøre anderledes. Jeg vil faktisk sige, at jeg er dybt forarget over det.

STUK har fået forelagt formandens udtalelser og svarer, at formålet med partshøringen er at give Lolland mulighed for at gøre evt. indsigelser mod det vurderingsgrundlag, styrelsen har fremsendt, og fremhæver, at de endnu ikke har truffet afgørelse om pålæg af handlingsplan for skolevæsenet i Lolland Kommune. 

"Vurderer styrelsen, at der på en folkeskole eller i skolevæsenet er vedvarende dårlig kvalitet, kan styrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, som skal godkendes af styrelsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at udforme handlingsplanen efter kommunens vurdering af, hvad der er påkrævet til at løfte kvaliteten på den eller de skoler, som har vedvarende dårlige faglige resultater", skriver STUK. 

"Som led i pålæg af handlingsplan kan styrelsen pålægge kommunalbestyrelsen, at handlingsplanen skal indeholde bestemte indsatser. Dette er et selvstændigt skridt og ikke indeholdt i partshøringen af Lolland Kommune".

Skal holde nallerne væk

I vurderingen peger STUK på balancen mellem de politisk formulerede mål og strategier og den enkelte skoles eget råderum, og stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig opfølgning på mål og resultater. Én af pointerne, som styrelsen fremhæver, er, at kun 73,9 procent af eleverne overgår til en ungdomsuddannelse mod landsgennemsnittet på 87,2 procent.

Men Thomas Østergaard mener, at politikerne skal holde nallerne væk - til dels. 

- Det er selvfølgelig byrådets ansvar. Det er vores ansvar. Men det er vigtigt, at det er fagfolk og forældre, der har den største stemme i det her. Vi, politikere, skal holde nallerne væk fra noget, som vi ikke har en uddannelse i. Men vi skal komme med målsætninger, som lever op til lovgivningen, som ledelsen og medarbejderne så kan følge, siger han. 

De konkrete tiltag som formanden refererer til, er ikke fastlagt endnu og vil indgå i drøftelserne om ”Fremtidens skole”. Børne- og Skoleudvalget har planlagt en kick-off dag 9. august, hvor politikerne, som tidligere nævnt, sammen med ledere, medarbejdere og bestyrelser på skoleområdet vil hente inspiration til den videre udvikling af folkeskolerne. Herefter skal de konkrete idéer, input og initiativer skrives ned og drøftes efterfølgende i udvalget. 

- Du kan ikke lave en god folkeskole henover weekenden, så nu skal der sættes tid af til at udforme de helt rigtige tiltag og retningslinjer for, hvordan vi kan gøre vores folkeskole bedre. Det tager tid, siger Thomas Østergaard. 

Ikke første gang i søgelyset

Det er ikke første gang, at STUK har sine øjne folkeskolerne på øen. For cirka et år siden kom seks ud af otte folkeskoler på Lolland under tilsyn, da styrelsen mente, at de boglige kundskaber på Lolland var for lave. 

TV2 Øst fik aktindsigt i styrelsens tilsyn med folkeskolerne på Lolland, hvor det af rapporterne fremgik, at flere af skolerne lå blandt de dårligste i landet, når det drejede sig om det boglige. Andre skoler havde massive fraværsproblemer og problemer med inklusion.