dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lovende afprøvning af misbrugsbehandling

Seks kommuner har testet tre metoder til behandling af misbrugsproblemer blandt unge under 18 år
19. AUG 2015 15.16

Socialstyrelsen har i seks kommuner gennemført et projekt med helhedsorienterede indsatser til unge med et problematisk forbrug af rusmidler. og resultaterne ser lovende ud. Det gælder alle tre metoder, viser en evaluering fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

De seks kommuner der har deltaget i afprøvningen, er Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Horsens og Helsingør, og de tre metoder er hhv. U-turn, U18 og MST-SA (Multi Systemic Therapy - Substance Abuse). Alle retter sig mod unge under 18 år, og alle har de reduceret andelen af unge, der bruger rusmidler. Fx er andelen af unge, som har røget hash to eller flere gange om ugen, faldet fra 59 pct. til 26 pct.

Hvad angår de unges psykiske trivsel, er der med alle tre behandlingsmodeller sket en reduktion i andelen af unge med koncentrationsbesvær. Hos MST-SA og U18 er der desuden en signifikant reduktion i andelen af unge med aggressiv adfærd, mens andelen af unge, der har oplevet depression, er signifikant reduceret hos U-turn og U18. Der er også positive tegn, når det gælder reduktion af kriminalitet. Fx er andelen, der har begået kriminalitet inden for de sidste 30 dage, faldet fra 45 pct. til 14 pct. ved indsatsen U-turn.

Både behandlerne og flere af de unge fremhæver den høje grad af forældreinddragelse som positiv. Også det helhedsorienterede arbejde fremhæves som vigtigt for udbyttet af behandlingen. Evalueringen kan ikke sige noget om en eventuel langtidseffekt af de tre metoder. Der gøres også opmærksom på, at der er en gruppe unge, som ikke har gavn af behandlingen, og som kan have behov for andre typer tilbud.

 

Læs eller download SFIs evaluering og Socialstyrelsens beskrivelse af de tre metoder.

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/lovende-afproevning-af-misbrugsbehandling

GDPR