dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Målrettet vejledning - også til de 25-29-årige

Frikommuneforsøg i Fredensborg kan også forlænge unges praktikophold i virksomheder fra fire til 13 uger
3. APR 2013 9.23

FREDENSBORG: Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt to af Fredensborg Kommunes frikommuneforsøg, der kan hjælpe flere unge i uddannelse og job. Forsøgene handler om bedre vejledning i valg af uddannelse og om længere praktikperioder, og skal være med til at bringe ungeledigheden i kommunen yderligere ned, lyder det fra det nordsjællandske.

Byrådet i Fredensborg har et mål om at have landets laveste unge-ledighed og har de seneste år vedtaget en Ungeplan 1 og en Ungeplan 2. Ungepakkerne indeholder en lang række forskellige initiativer til at få nedbragt ledigheden blandt kommunens unge.

- Med de to frikommuneforsøg kan vi øge de unges muligheder for en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder både den mere fokuserede og målrettede vejledning af de unge, så de får valgt den helt rigtige uddannelse - samt udvidelsen af perioden med virksomhedspraktik. Jeg tror på, at begge de nye forsøg sammen med vores to ungeplaner kan hjælpe flere unge i arbejde, udtaler Lars Søndergaard (V), formand for Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

De nye frikommuneforsøg omfatter:

Vejledningen til unge om muligheder for en ungdomsuddannelse udvides, så aldersgruppen fra 25-29 år også kan få en målrettet vejledning af en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Indtil nu har det kun været unge under 25 år, der har fået dette tilbud. Udvidelsen skal sikre, at så mange unge som muligt får den rette rådgivning i forhold til valg af uddannelse og dermed skaber grobund for en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen får mulighed for, at udvide den periode, hvor den ledige kan være i praktik i en virksomhed fra fire til 13 uger. Et længere praktikforløb skal være med til at sikre, at den unge bliver afklaret i forhold til det fremtidige uddannelsesvalg.


I marts måned 2013 er ungeledigheden i Fredensborg Kommune på 11,4 pct., hvilket svarer til en 16. plads på landsplan. De to ungeplaner har medvirket til, at kommunen er gået fra en plads som nummer 42 i december 2011 til en plads som nummer 16 i marts 2013.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/maalrettet-vejledning-ogsaa-til-de-25-29-aarige

GDPR