Man kan altså godt fyre en frivillig

BORNHOLM: - Folk stod i kø for at blive frivillige på vores projekter i år. Bare til vores ferielejre for udsatte børn og unge har vi skullet engagere 1000 frivillige - og vi har måttet sortere flere hundrede fra. Så vi oplever i den grad, at vi kan stille større krav til dem. Vi er vokset i antal, vores fundraising er øget, de frivillige er bare supergode - også til at tage sig af det sure.

Sådan sparkede den politiske næstformand i Ungdommens Røde Kors, Søren Bøllingtoft Knudsen, sig ind i debatten om 'Hvordan engagerer vi de unge?' i avisen Kommunen og dknyt's telt på Folkemødet. Og dermed erklærede han sig enig med de to oplægsholdere om, at selvfølgelig kan man fyre en frivillig.

Den ene var ungdomskonsulent og medstifter i Ungdomsbureauet, Olav Hesseldahl, som især lagde vægt på nysgerrighed, selvbestemmelse og medbestemmelse i arbejdet for at få fat i frivillige kræfter. Konkret havde han erfaring med at skaffe frivillige mentorer til at interviewe unge, der var droppet ud af ungdomsuddannelser. Det blev til et bogprojekt 'De frafaldne', og som 'backstopper' på mentorerne oplevede han, at de unge åbnede sig over for de frivillige på en måde, de næppe ville gøre over for lønnede.

Olav Hesseldahl erklærede sig enig i, at man selvfølgelig kan fyre en frivillig:
- Vi var ærlige, da vi efterspurgte, hvilke egenskaber, vi søgte hos de frivillige mentorer. Så folk skrev ansøgninger, og vi gennemførte ansættelsessamtaler.

Den anden oplægsholder var medlem af Frivilligrådet, Maria Kavita Nielsen, og hun kunne med baggrund i projekt 'Mind Your Own Business' bekræfte, at det giver god mening at være kritisk i rekrutteringen af frivillige:
- Efter min mening skal vi væk fra opfattelsen af, at frivillige er halvamatører. F.eks. vores frivillige, der hjælper drenge i udsatte boligområder til at realisere forretningsideer, er typisk en travl CBS-studerende med mod på livet eller en direktør i eget firma, der selv kan huske, hvordan det var at være 13-14 år med hormonerne pumpende rundt i kroppen. Og derfor er de guld værd som frivillige, fordi de drenge, vi gerne vil nå, kan spejle sig i dem. Men de skal samtidig kunne leve op til en række etiske krav i arbejdet.

Gå efter de specifikke evner
Olav Hesseldahl fandt iøvrigt ikke den traditionelle foreningsmodel særligt initierende. Fra sit eget foreningsengagement huskede han frustrationen og uroen op til generalforsamlingen, når de kedelige ansvarsopgaver skulle fordeles - og hvor unge, der hellere ville 'op på scenen', ikke kunne sig selv. Som løsning anbefalede han foreningsfolk at købe sig fra de mindst attraktive opgaver, og beskrev, hvordan det virker målrettet at gå efter studerende med specifikke evner - fx. økonomi- og it-kompetencer - og så erfare, at de hjertens gerne tager sig af det, andre helst vil slippe for.

Han anbefalede iøvrigt Københavns Kommunes fond Snabslanten, hvor 13-30-årige københavnere hurtigt og ubureaukratisk kan søge beløb op til 30.000 kr. til alskens frivillige projekter - og Kulturministeriet Urkraft-pulje, hvor 15-25-årige kan søge støtte til kunst og kultur.

Søren Bøllingtoft Knudsen sluttede med en appel til ansatte i kommunerne:
- Politikere taler ofte om samarbejde mellem det offentlige og det frivillige, men det virker ikke, som om det altid siver helt ud til ledere på skoler og institutioner. Tag lektiecafeerne, hvor vi i Ungdommens Røde Kors i forvejen har stor erfaring og driver lektiecafeer over hele landet. Men vi møder stor modstand - vel fordi lærere og pædagoger er bange for at miste job. Men hvorfor ikke bare se på, at en lektiecafé vel kun kan blive bedre med to lønnede og ti frivillige end blot to lønnede.