dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Marie Stærke afløser Asger Aamund

Køges borgmester bliver ny formand for bestyrelsen i Center for Boligsocial Udvikling (CFBU)
20. DEC 2012 9.30

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), har udpeget Marie Stærke, borgmester i Køge, som ny formand for bestyrelsen i Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Marie Stærke overtager posten som bestyrelsesformand fra erhvervsmanden Asger Aamund, oplyser ministeriet.

I CFBU har kommuner og boligorganisationer adgang til rådgivning om indsatsen i udsatte områder. Med udnævnelsen af Marie Stærke har ministeren valgt en stærk profil med interesse for det boligsociale arbejde til at stå i spidsen for CFBU.

Marie Stærke glæder sig til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet i CFBU. For den nye formand er det vigtigt, at alle får gode muligheder i livet, ligegyldigt hvor de bor. Og det skal blandt andet ske ved at få arbejdsløsheden ned i de udsatte områder – for graden af arbejdsløshed har betydning for, hvor mange unge, der tager en uddannelse, hvor mange, der er syge, og for trygheden generelt.

- Mit mål er, at vi skal blive bedre til at samle de gode erfaringer op og give dem videre, så vi kan nå tættere på det endelige mål: At det ikke er din adresse, der afgør, om du kommer i arbejde, har et godt helbred eller får en uddannelse. Det skal vi have vendt – og jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet, siger Marie Stærke.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/marie-staerke-afloeser-asger-aamund

GDPR