Markant flere underretninger med mistanke om overgreb

Flere familier oplever at leve med den mistanke, der følger med, når der bliver lavet en underretning om dem til de sociale myndigheder, skriver Politiken.

På tre år er der sket en firedobling i antallet af gange, hvor omsorgssvigt, vold i hjemmet eller overgreb mod børnene er angivet på underretningerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2015 blev disse tre alvorlige mistanker brugt 10.588 gange i underretningssager. I 2018 var tallet steget til 44.075.

I Københavns Kommune brugte man de alvorlige årsager 886 gange i 2015, når man lavede underretninger – i 2018 over 4.000 gange. Også i Aalborg, Odense og Esbjerg er stigningen markant. I Fredensborg Kommune er antallet af alvorlige grunde til underretninger gået fra seks til 190 på de tre år.

- Det er godt, hvis vi finder nogle børn, der har det skidt og kan hjælpe dem. Det er ikke så godt, hvis vi hiver mennesker ind i socialforvaltningen, og det viser sig, at de havde klaret sig glimrende, hvis vi havde holdt os væk, siger Frank Ebsen, der er forskningsleder på Københavns Professionsskole, til Politiken.

Tilfreds minister

I 2018 blev der lavet omtrent 127.000 underretninger om knap 75.000 børn. Det er en stigning på 30 pct. fra 2015, og 16.000 flere børn i underretningsstatistikken.

Socialminister, Astrid Krag (S) er tilfreds med udviklingen.

- Jeg tror, at nogle af de meget store og meget voldsomme sager, vi har set, har været med til at skabe en opmærksomhed omkring, at vi alle sammen har et ansvar for at holde øje og reagere, når vi ser børn i mistrivsel, siger ministeren.

Hvor mange underretningssager, der i dag bliver vurderet grundløse, ligger hen i mørket. Tidligere skulle kommunerne oplyse til Ankestyrelsen, hvordan de fulgte op på underretningerne, men det skal de ikke længere. I 2014 blev 27 pct. af underretningerne henlagt med det samme, fordi der ikke var grund til at følge op på dem. I 2015 var tallet 30 pct.

ibs