dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Markant stigning i antallet af fattige

Fra 1999 til 2012 er antallet af økonomisk fattige steget med over 20.000 personer, viser ny redegørelse
21. MAJ 2014 13.21

Den gennemsnitlige dansker har op igennem nullerne fået flere penge mellem hænderne, men fordelingen har langt fra været lige.

Således er antallet af økonomisk fattige steget fra 16.242 personer i 1999 til 39.246 i 2012. Det viser redegørelsen 'Familiernes økonomi 2014', som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og socialminister Manu Sareen (R) har offentliggjort i dag.

- Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde, siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

Redegørelsen er den første, siden der sidste år blev indført en økonomisk fattigdomsgrænse. Og de to ministre hæfter sig ved, at der er sket et mindre fald i antallet fra 2011 til 2012, hvor regeringen fjernede de såkaldte fattigdomsydelser og kontanthjælpsloftet.

- Jeg tillader mig at være forsigtig optimistisk over det fald i antallet af fattige i 2012, som fattigdomsredegørelsen viser. Det er vigtigt, at vi også fremadrettet arbejder på at reducere fattigdom i Danmark, siger socialminister Manu Sareen.

 

mm

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/markant-stigning-i-antallet-af-fattige

GDPR