dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Mere lærertid til undervisning i Hillerød

Lokal arbejdstidsaftale på plads for Hillerøds lærere, der nu også sikres tid til kompetenceudvikling
28. FEB 2013 10.29

HILLERØD: Lidt mere undervisning og tid og ret til kompetenceudvikling indgår i den nye aftale mellem Hillerød Kommune og DLF kreds 30, lyder det fra Hillerød Kommune om aftalen, der gælder for skoleåret 2013/14.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har kunnet indgå denne arbejdstidsaftale med Dannmarks Lærerforening. Det er en aftale i retning af, at lærerne kan undervise lidt mere indenfor deres arbejdstid, som vi vedtog med budgetaftalen for 2013. Samtidig er alle lærere sikret tid til kompetenceudvikling. Det er særligt vigtigt fordi vi på den måde kan understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Formand for Hillerød lærerkreds Berit Halskov er også godt tilfreds:
- Lærerne skal bruge lidt mere af deres tid til at undervise, og det vil betyde, at der bliver reduceret lidt i tiden til andre opgaver. Men jeg er godt tilfreds med den aftale, vi har indgået, og især synes jeg, at det er positivt at alle er sikret tid til kompetenceudvikling, siger Berit Halskov.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/mere-laerertid-til-undervisning-i-hilleroed

GDPR