Flere børn bliver anbragt uden for hjemmet, der er højere grad af overvægt blandt børn i folkeskolen, og børnene har mest skolefravær. De kommunale udgifter til børn med særlige behov er højere i yderkommunerne, og samtidig er udviklingen, at flere og flere udsatte familier flytter fra by til land. Sådan blev de seneste års udvikling i yderkommuenrne ridset op til en debat på Folkemødet, hvor flere aktører blev inviteret til at løfte sløret for udfordringerne.
Karina Lorentzen, retsordfører for SF og formand for Folketingets landdistriktsudvalg, kunne nikke genkende til problematikken. Derfor bør udfordringerne også italesættes og imødekommes med et økonomisk løft.
- Tallene taler deres eget sprog. Der er en udfordring her. Vi snakker altid om vækst og udvikling, men det er overset at tale om socialpolitik i en landdistriksts-kontekst. Det skal vi være bedre til.
- Nogle kommuner kæmper med, at mange udsatte dræner deres økonomi. Vi skal kompensere dem for at have ekstra opgaver. Det bør være et statsligt ansvar, at der er refusion i de her sager. For det skal ikke være den kommunale økonomi, der afgør, om man kan få hjælp, siger hun.
Borgmester savner frihed
Borgmesteren i Guldborgsund, Simon Hansen (S), kunne også nikke genkendende til, at udviklingen på flere parametre går den gale vej.
Han nævnte, at man i Guldborgsund blandt andet kan se, at de mest syge flytter til og kan have problemer med ikke at kunne komme til en læge. Tilflytningen skyldes blandt andet de lave boligpriser, lød det.
Borgmesteren savner blandt andet mere frihed på området for at kunne hjælpe de udsatte børn og unge bedst muligt. I Guldborgsund havde man tidligere et frikommuneforsøg, der fritog kommunen fra flere regler og rammer i serviceloven. Det ville han gerne have fortsat, men fik ikke lov.
- Vi fik frigjort en masse medarbejderressourcer, som kunne bruges på blandt andet familievejledning. Vi havde gode erfaringer med det, men vi må ikke længere gøre det for Christiansborg, siger han.
Forskelle på yderkommuner
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, var også enig i, at udfordringerne på flere områder er blevet forværret. Og det er blevet endnu tydeligere efter corona, fortalte han.
Der er dog også store forskelle på udviklingen yderkommunerne imellem.
- Jo stærkere civilsamfundet er, jo større overskud er der til at nå de unge, der har særlige behov. Der, hvor der er færre ressourcer til at gå op i lokalsamfundets udvikling, forstærker man også problemstillingerne for de unge, siger han.
Derfor bør kommunerne og foreningen også være bedre til at bygge bro og række ud til hinanden.
- Man kan gøre meget for at støtte foreningerne ved blandt andet at have frivilligcentre. Vi kan se, at mange ressourcestærke flytter fra yderkommunerne. Derfor kan kommuner også tænke i at lave aftaler med foreninger om at aktivere de ældre, siger han.
Gør det lettere at hjælpe
Ole Buch Rahbek, der er formand KFUM-spejderne, kunne godt tænke sig, at foreningerne fik bedre mulighed for at hjælpe, ved at blandt andet kommunerne tænker i at ensrette krav til foreningerne.
I debatten foreslog han også et "friforeningsforsøg", hvor man fra kommunal side kunne fjerne mange af kravene til foreningerne.
- I nogle kommuner er rammerne for at starte en forening vanvittige. Lederen af foreninger bruger mange kræfter på at lave op til krav og retningslinjer. Færre krav kan måske give mere energi til, at foreningerne kan hjælpe til, siger han.
Digitale fællesskaber og frivillighed
Anni Marquart er grundlægger og direktør for den selvejende institution, Center for Digital Pædagogik. Hun argumenterede for, at det er vigtigt for kommuner at være tilstede online.
Det kan ifølge hende både være en måde at nå de udsatte unge, samt være en måde, at gøre brug af de ressourcestærke frivillige kræfter, der typisk ellers er rykket ud af yderkommunerne.
- Det digitale er ikke ligegyldigt i de her strukturelle problemer. De mest sårbare er også de mest sårbare digitalt. Kommurne skal også være tilstede der, hvor de unge er, og de søger også digitale fælleskaber.
Anni Marquart nævner, at man med inspiration i et norsk projekt, der er udbredt til 50 norske kommuner, vil afprøve en app i Skanderborg Kommune med støtte fra Bikubefonden.
Appen skal være en portal, hvor kommunen kan udbyde social opgaver, såsom at hjælpe med at følge en udsat ung til spejder eller andet foreningsliv. Frivillige kan derefter byde ind på opgaverne og hjælpe til.
- Det digitale kan bygge bro og nedbryde de tre faste søjler, der hedder kommune, foreninger og civilsamfund. Det er vigtigt, at kommunerne bruger tid på det digitale arbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
