dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Mere sammenhæng for ældre sønderjyske patienter

Bedre samarbejde mellem læger og fire kommuner om akutte patienter blandt ældre
24. JAN 2013 13.22

Når ældre mennesker bliver syge, involverer behandlingsforløbet ofte både kommune, praktiserende læge og sygehus udover patienten selv og dennes nærmeste familie. Det kræver samarbejde at sikre det bedst mulige forløb. Det er, hvad et fælles projekt mellem Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder kommuner og områdets praktiserende læger, handler om.

Projektet med titlen 'Koordineret akutindsats for ældre borgere i Sønderjylland' har netop modtaget 5,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens særlige pulje til den slags projekter, oplyser Sønderborg Kommune.

Først og fremmest handler det om at indhente mere viden og flere erfaringer at bygge videre på. Patientgruppen vil blive afgrænset af alder, sygdom og grad af svækkelse. De nye samarbejdsformer udvikles omkring akutteams og midlertidige, akutte døgnpladser i de fire kommuner.

Nogle vil eksempelvis opleve, at speciallæger på sygehuset straks efter deres ankomst vil foretage undersøgelser og lægge en behandlingsplan, der kan gennemføres af kommunens akutteam i samarbejde med sygehusets speciallæge og i samarbejde med borgerens egen læge.

Andre vil helt kunne undgå at blive indlagt og i stedet få hjælp via en hotline mellem sygehus, egen læge og kommunale pleje- og rehabiliteringstilbud, f.eks. få foretaget målinger med udstyr, der automatisk sender måleresultaterne videre til en læge. Desuden vil nye samarbejdsaftaler mellem sektorerne etableres og evalueres, så man sikrer sammenhæng i hele patientforløbet. De konkrete borgerforløb og nye samarbejdsformer forventes igangsat i løbet af et halv års tid.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/mere-sammenhaeng-for-aeldre-soenderjyske-patienter

GDPR