
Det stritter i alle retninger, når kommunerne skal finde ud af, om unge under 30 år er uddannelsesparate. I nogle kommuner er det blot 14 pct af de unge, der er røget fra kontanthjælp til den nye, lave uddannelsesydelse - andre steder er det 87 pct, skriver flere medier.
- Skal vi kunne forsvare at sætte de stærkeste unge på en ydelse, der svarer til SU, stille flere krav til dem, og insistere på, at de uddanner sig, så skal vi have samme iver for de udsatte unge og sørge for, at de har en ydelse, de kan leve af, siger Mette Frederiksen (S).
Kommunerne kan nu forvente, at de vil blive kontaktet for at skulle forklare, hvordan de visiterer de unge. Ministeren vil også nedsætte en taskforce, der kan hjælpe rundt om i landet.
Randers Kommune er den af landets 15 største kommuner, som vurderer flest unge uddannelsesparate. Helt præcis 70 pct af de unge kontanthjælpsmodtagere. Landsgennemsnittet er 53 pct.
Socialudvalgsformand i Randers Kasper Fuhr Christensen (L) ser frem til at ministeren nu griber ind.
- Ministeren fremhæver, at det her er et problem for de unges retssikkerhed og risikerer at ende i en social katastrofe. Det svarer lige netop til den kritik, Velfærdslisten fremsatte i byrådssalen, da et flertal desværre valgte at nedstemme vores redningspakke, som blandt andet indeholdt en nyvurdering af de unges sager, siger Kasper Fuhr Christensen i en pressemeddelelse.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.