KØGE: Det er lykkedes for Køge Kommune at få etableret de midlertidige boliger, som der er brug for til nyankomne flygtninge. Det betyder, at der i slutningen af juli vil stå 135 midlertidige boliger klar, som bliver flygtningenes hjem, indtil de kan få en permanent bolig, oplyser kommunen.
De midlertidige boliger er blandt andet tomme ejendomme og nedlagte børneinstitutioner og ældreboliger. Herudover er der i tilknytning til de etablerede boliger blevet sat lejede pavilloner op, som hurtigt kan tages ned igen, hvis der ikke længere er brug for dem. Desuden er ombygningerne lavet, så der er taget hensyn til, at de nemt kan indrettes til andre beboelsesformål bagefter. Sidst er der indgået lejeaftaler med udlejere.
Kommunen forventer 131 flygtninge til Køge i 2015, hvor der de seneste tre år i gennemsnit er kommet 30. I november 2014 havde kommunen 21 midlertidige boliger til rådighed. I slutningen af juli vil der stå 135 midlertidige boliger klar. En task force på tværs af forvaltningerne er ansvarlig for at koordinere de administrative og praktiske forhold ved modtagelse af flygtningene.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.