MIDTJYLLAND: På alarmcentralen modtager personalet jævnligt 112-opkald fra borgere, som eksempelvis har psykiske problemer, alkohol- eller stofmisbrug eller andre sociale problemer, som ikke umiddelbart kræver akut assistance.
Den erfaring har man gjort sig i Region Midtjylland, der tilbage i 2016 sendte en helt ny type hjælp på gaden - en såkaldt sociolance. Men efter et toårigt pilotprojekt med sociolancen viser det sig nu, at sociolancen ikke har haft den effekt, man havde håbet på, oplyser TV2 Østjylland.
- Vi håbede på at kunne give bedre service til borgerne og bedre hjælp, men det her løser ikke problemerne. Selvom tanken med projektet er meget god, så har det ikke virket efter hensigten, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Opgaven med at tage sig af psykisk sårbare er nemlig i langt højere grad kommunens ansvar, forklarer han.
- Hovedformålet med projektet var at undgå, at borgere ringer 112, hvor de ikke får hjælp, de har brug for, fordi vores medarbejdere på præhospitalet beskæftiger sig med noget, som kommunerne skal gøre, og hvor det rent faktisk er bedre, at kommunerne gør det, siger han og fortsætter:
- Meningen var, at sociolancen skulle være bindeled til kommunerne og stille borgerne videre til kommunal hjælp, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig omfang.
Af den årsag har administrationen nu indstillet, at sociolancen lukker, når pilotprojektet udløber den 31. december.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.