VESTHIMMERLAND: Himmerlands Rådgivnings Center kræver 6,8 mio. kr. af Vesthimmerlands Kommune i erstatning for mistede indtægter, efter at kommunen krævede opholdsstedet Solhavens takster sænket tilbage i 2012, skriver Nordjyske. Ifølge rådgivningscentret både ulovligt og mod bedre vidende. Vesthimmerlands borgmester Knud Kristensen (K) varsler en undersøgelse.
Solhaven var opholdssted for belastede unge og måtte lukke i 2013, ifølge rådgivningscentret blandt andet på baggrund af det kommunale pres for sænkning af taksterne, som kommunen baserede på et overskud i Solhaven i 2010. Kommunen var dengang tilsynsmyndighed for Solhaven og mente, at den lovligt kunne kræve, at en del af overskud hos opholdssteder og private botilbud skulle bruges til at sænke taksterne, men selvom en klage fra Solhaven til Socialministeriet i 2012 ganske vist ikke ændrede afgørelsen, bragte den for dagen, dels at ministeriet ikke mener at kommune havde hjemmel til sit krav, dels at Vesthimmerlands Kommune var bekendt med, at ministeriet havde denne opfattelse.
Knud Kristensen siger til Nordjyske, at kommunens medarbejdere ikke har 'haft grund til at tilsidesætte lovgivningen, hverken dengang eller nu', men at fordi flere af de dengang centrale personer i sagen, blandt andre den daværende socialdirektør, har forladt kommunen og fået job andetsteds, 'kræver det ekstra arbejde for os at grave sagen igennem'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.