Et samråd tirsdag i Folketingets Undervisningsudvalg om diverse processpørgsmål i forbindelse med lærerlockouten i 2013 førte ikke til nogen nærmere afklaring af hvad der skete i kulisserne dengang, i stedet gav beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) løfte om at i tilfælde af et lovindgreb, vil Danmarks Lærerforening denne gang blive hørt i overensstemmelse med FN's arbejdsmarkedsorganisation ILO's principper.
Det skete ikke i 2013, da beskæftelsesministeren hed Henrik Dam Kristensen (S) og den daværende regering var støttet af Enhedslisten, en kendsgerning som Troels Lund Poulsen ikke undlod at minde de to spørgere Finn Sørensen og Jakob Sølvhøj (begge EL) om. Men det vil ske næste gang, hvis der kommer en næste gang, mens Troels Lund Poulsen er beskæftelsesminister, forsikrede han og understregede, at det håber han ikke.
Også undervisningsminister Merete Riisager (LA) deltog i samrådet og var lige så afvisende som sin ministerkollega i forhold til at mene noget om lockouten i 2013. Hun kunne 'ikke med nogen form for rimelighed motivforske i den daværende regerings intentioner', sagde hun.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.