- Det er stærkt utilfredsstillende, at KMD for kommunerne har udsendt et stort antal breve med fejl i afsenderkommune.
Sådan lyder det i et skriftligt svar til Avisen.dk fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), efter at 43.000 kontanthjælpsmodtagere i weekenden modtog forkerte breve om kontanthjælpsloftet, der træder i kraft 1. oktober.
I nogle var der fejl i brevhovedet, så afsenderkommunen var forkert, mens andre har fået oplyst forkerte satser.
KMD, der står for at sende brevene ud på vegne af kommunerne, kalder fejlen for teknisk og fortæller til Avisen.dk, at der er sendt nye breve ud. Netop det hæfter ministeren sig også ved.
- Jeg noterer mig, at KMD hurtigt får rettet og sendt korrekte breve, ligesom KMD nu vil stramme kvalitetskontrollen med henblik på at forebygge lignende situationer fremover, lyder det fra Jørn Neergaard Larsen.
Det er dog ikke første gang, at breve i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsloftet har været fyldt med fejl. Det skete også i sommer, hvor ministeren kaldte fejlen for 'meget uheldig'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.