DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Minister: Skandalesager giver ikke anledning til mere tilsyn
Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) ser ikke lovændringer som løsningen på, at sager som den i Fredericia ikke opstår igen, siger han på samråd.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Minister: Skandalesager giver ikke anledning til mere tilsyn

På trods af (måske) ulovlige forhold og instrukser i bl.a. Fredericia og Guldborgsund ser indenrigsministeren ikke grund til øget tilsyn af kommunerne.

FREDERICIA / GULDBORGSUND: Fredericia-sagen har fundet vej til Christiansborg og dannede i går grundlag for et samråd i Indenrigsudvalget. Her havde Venstres Christoffer Melson og Anni Matthiesen bedt ministeren, Kaare Dybvad (S), redegøre for, om tilsynet med kommunerne er godt nok, om han forestiller sig et øget tilsyn.

Det korte svar er nej. Ministeren ser ikke umiddelbart øget tilsyn for sig, lød det efter en lang historisk gennemgang af Ankestyrelsens rolle og udvikling, siden tilsynet rykkede derover fra Statsforvaltningen i 2017. Det har bl.a. givet styrelsen friere rammer og bedre mulighed for selv at rejse sager. 

- På den baggrund mener jeg, at tilsynene er, som de skal være, og at de fungerer godt. De har mulighed for at opfange de sager, som de skal, og at de har de fornødne muskler, lød det fra ministeren. 

- Det er ikke perfekt, men det er min vurdering, at det opfylder sin rolle som statens vagthund over for kommunerne.

Det uperfekte hentyder til den aktuelle behandlingstid i Ankestyrelsen, som i snit ligger på 13 uger. Nogle sager dog halve år. Kaare Dybvad forestiller sig desuden ikke, at vi nogensinde når til et punkt, hvor der ingen ulovligheder er i kommunerne.

- Det er ikke realistisk. Men målet må være, at tilsynet rejser de rigtige sager og følger op, og det har vi i dag.

Mere kontrol er for indgribende 

En øget kontrol vil ifølge ministeren kræve, at Ankestyrelsen får videre rammer til at kigge på mere end blot ulovligheder, fx om tingene fungerer optimalt i kommunernes forvaltninger.

- Personligt er det min vurdering, at det vil være langt mere indgribende over for kommunerne, end det almindelige tilsyn er i dag, og jeg er heller ikke sikker på, at resultaterne vil kunne stå mål med så vidtgående kompetencer og ressourcer, siger Kaare Dybvad. 

Han understreger også, at tilsynet kun er aktuelt, når kommunalbestyrelsen, der har ansvaret som øverste myndighed, ikke vil tage ansvaret. Derfor roser han også, at fx Fredericia og Guldborgsund selv har iværksat undersøgelser af de verserende sager om hhv. Jacob Bjerregaard og instrukser til medarbejdere om grønthøster-besparelser på socialområdet. Her ser Dybvad det som et sundhedstegn, at kommunalbestyrelsen selv reagerer.

Han fremhæver også det lovforslag om whistleblowerordning, som lige nu behandles og skal træde i kraft i alle kommuner til december, hvis det vedtages.

Ankestyrelsen har modtaget flere anonyme henvendelser om, at kommuner har instrueret medarbdere i at spare på det sociale område. Disse behandler Ankestyrelsen samlet og vurderer lovligheden af de instukser fra bl.a. Guldborgsund.

Professionel uenighedskultur

Det er ifølge Ankestyrelsen for tidligt at sige, om sagen fra Fredercia kan danne grundlag for en tværgående vejledning til kommunerne. Og ifølge ministeren er det også svært at lovgive mod den slags sager, siger han.

- Meget tyder på, at sagen kan pege på, hvad det kan betyde at have en borgmester med et flertal i ryggen, og et mindretal og en forvaltning, der måske ikke i tilstrækkelig grad har sagt fra. Denne cocktail er svær at lovgive imod, for det handler om, hvilken kultur man har i kommunen

Professionel uenighedskultur, hvor der er plads til at diskutere hinandens uenigheder, bør til gengæld være til stede, og den kommer ikke af øget tilsyn, men udvikler sig af bl. a. god ledelse på alle niveauer, mener ministeren.

KL og ministeriet udgiver vejledning til de nye kommunalbestyrelser efter KV21 med erfaringer fra indeværende valgperiode.