Aldrig er så mange danske børn født som afhængige af alkohol og narko. I 2013 fik 109 børn konstateret abstinenser, året før var det 73, og i 1999 var det 40. Det viser en ny rapport om gravide misbrugere fra en arbejdsgruppe under Socialministeriet og Sundhedsministeriet. Det skriver metroXpress.
11 børn fødes hvert år med diagnosen FAS, der giver hæmmet vækst og hjerneskade. Mange gravide alkoholikere og narkomaner går i behandling, men hvert år er der ifølge rapporten 10-15 misbrugere, der ikke vil lytte. Rapporten foreslår, at man i yderste instans tilbageholder de gravide misbrugere, til de har født. Det gør man således i Norge.
Socialminister Karen Ellemann (V) er parat til at bruge tvang mod gravide misbrugere.
- Jeg er klar til at tage langt skrappere midler i brug. Jeg vil meget gerne se på, om vi kan bruge tvang i de meget alvorlige sager, hvor jeg stiller mig på de ufødte børns side, siger hun til metroXpress og fortæller, hun vil indkalde alle folketingets partier til forhandling.
Både Radikale, SF og Socialdemokraterne er åbne for et indgreb.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.