dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Minister vred over kommuners manglende brandsikkerheds-svar

Ole Birk Olesen (LA) pudser Ankestyrelsen på svar-uvillige kommuner i spørgsmål om brandsikkerhed i plejeboliger.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har mistet tålmodigheden med ti kommuner, som endnu ikke har givet lyd fra sig inden svarfristen for en spørgeskemaundersøgelse, der skulle klarlægge omfanget af oproblemer med brandsikkerhed i plejeboliger. Yderligere 11 kommuner har ikke svaret inden fristen, men dog varslet, at de vil eftersende deres svar.

Ministeriet oplyser ikke, hvilke kommuner der er tale om, men ministeren er til gengæld helt klart i spyttet om de manglende svar. 'Under al kritik' lyder dommen.

Kommunerne er forpligtede til at svare på ministeriets forespørgsel, og Ole Birk Olesen vil nu inddrage Ankestyrelsen i sagen. Ankestyrelsen er tilsynsmyndighed for kommunerne og kan udstede påbud og i sidste ende pålægge sanktioner.

- Brandsikkerhed er simpelthen for alvorligt til, at kommunerne bare kan ignorere det, siger boligminister Ole Birk Olesen om undersøgelsen, der iværksat på baggrund af en dødsbrand i et plejecenter i Norddjurs Kommune i sommeren 2018.

Undersøgelsen viser, at en del plejeboliger i de kommuner, der har besvaret ministeriets henvendelser, ikke lever op til brandkravene, og at det særligt er bygningsreglementets krav om sprinkleranlæg, det kniber med. Ministeren kalder undersøgelsens resultat 'fuldstændigt uacceptabelt', og ministeriet er i færd med at følge op på manglerne, siger han.

mk

Læs Notat om brandsikkerhed i plejeboliger.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/minister-vred-over-kommuners-manglende-brandsikkerheds-svar

GDPR