dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Fra Samrådet i Beskæftigelsesudvalget. Til venstre beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), til højre social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) og udvalgets formand Marlene Harpsøe (DF). I midten en ministeriel embedsmand. Foto: Folketinget

Ministre afviser at ændre på kontanthjælpsloft

Kontanthjælpsloftet har været justeret to gange. Yderligere ændringer afvist i et samråd af to ministre
15. MAR 2016 6.06

Regeringen har været udsat for kras kritik af oppositionen og en række organisationer i sagen om det såkaldte 'moderne kontanthjælpsloft'. Kritikken går på, at loven om et nyt kontanthjælpsloft vil medføre flere hjemløse og ramme handicappede.

Det har medført to justeringer til det oprindelige forslag, men kritikerne er endnu ikke tilfredse. Både beskæftigelsesministeren samt socialministeren afviser dog flere ændringer inden torsdag, hvor forslaget ventes vedtaget.

- Det er regeringens klare mål, at flere skal i arbejde, og at færre skal forsørges af det offentlige. Den første forudsætning er, at det overhovedet kan betale sig at arbejde. Derfor skal der være sund forskel mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst. For mange kontanthjælpsmodtagere er forskellen i dag meget begrænset, sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i et samråd mandag.

De seneste tal viser ifølge ministeren, at hver fjerde jobparate kontanthjælpsmodtager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Fordomme står i vejen
Ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) står fordomme i dag i vejen for at få handicappede kontanthjælpsmodtagere i varig beskæftigelse.

- Selvfølgelig skal der tages hensyn til mennesker, der har en funktionsnedsættelse. Som samfund skal vi blive bedre til at yde støtte, også bedre end vi er i dag. En af de barrierer, mennesker med handicap møder, er fordomme, sagde hun på samrådet.

I et høringssvar fra Danmarks Almene Boliger vurderes det, at omkring 14.000 familier vil få meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig, når reglerne slår igennem, men det afvises af Karen Ellemann.

- Den opfattelse deler jeg ikke, siger hun og afviser, at der er behov for at lave analyser af 'potentielle udsættelser', da den forrige regering heller ikke gjorde det. Lovforslaget ventes vedtaget ved tredjebehandlingen torsdag.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ministre-afviser-at-aendre-paa-kontanthjaelpsloft

GDPR