dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Misbrugte gamle bilag til fiktive køb

Ikast-Brande har politianmeldt medarbejder på bosted for mistanke om underslæb

IKAST-BRANDE: Ikast-Brande Kommune har onsdag politianmeldt en medarbejder fra et bosted under Psykiatri- og Handicapområdet for mistanke om underslæb mod beboernes kost- og lommepenge. Medarbejderen har haft betroet adgang til at disponere over beboernes penge, oplyser kommunen.

Medarbejderen har på baggrund af sagen valgt at opsige sin stilling og er ikke længere ansat i kommunen.

Kommunen har bedt et eksternt revisionsfirma foretage en uvildig undersøgelse af bostedets kasser til beboernes kost- og lommepenge, bilag og kassebog for årene 2011-2013. Revisoonen viser, at der er forsvundet 35.000 kr. af beboernes kost- og lommepenge heraf de fleste i 2013, og at der kan være begået underslæb mod flere af beboerne.

Mistanken opstod, da medarbejderens kolleger fandt kasserede bilag, som var indsamlet og brugt igen som bilag for fiktive køb. Der er tale om mindre beløb ad gangen, og derfor har det kunnet foregå over længere tid uden at blive opdaget. Ledelsen har øjeblikkeligt indskærpet kontrollen med beboernes midler, vil holde beboerne skadesløse og overvejer at få dækket erstatningen i forbindelse med politisagen.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/misbrugte-gamle-bilag-til-fiktive-koeb

GDPR