HOVEDSTADEN: Arbejdstilsynet har varslet påbud til Nordsjælland Hospital om at sætte ind for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der er varslet påbud til tre af de fem afsnit, skriver Frederiksborg Amts Avis. Arbejdstilsynet har besøgt hospitalet som et led i en målrettet indsats over for en række udsatte brancher og medarbejdergrupper - heriblandt sygeplejersker - hvor risikoen for psykisk nedslidning er størst.
Hos Dansk Sygeplejeråd fortæller kredsnæstformand Vibeke Schaltz, at det psykiske arbejdsmiljø er påvirket af arbejdspresset, at sygeplejersker oplever at mangle faglige kompetencer til specifikke opgaver - og at der er rigtig mange arbejdsopgaver på en vagt. Generelt er indlagte patienter blevet dårligere, hvilket kræver øget ekspertise og flere i vagt. Der er tilført ressourcer gennem de senere år, men ikke i det omfang arbejdspresset er vokset.
Beskæftigelsesministeriet har sat 15 mio. kr. af, så Arbejdstilsynet fra 2013-2015 kan gennemføre målrettede tilsynsindsatser i blandt andet hjemmeplejen, døgninstitutioner, psykiatrien i Kriminalforsorgen og hos lærere, socialrådgivere og sygeplejersker.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.