dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ghettoloven:
Nægter at rømme bolig og stævner boligselskab og kommune

KORT NYT
10. JAN 2023 14.38

AARHUS: En udløber af ghettoloven skal afprøves i retten i Aarhus, hvor en beboer, der ellers skulle have rømmet sin nedrivningsdømte boligblok, har valgt at gå i retten, oplyser Jyllands-Posten.

I september 2019 flyttede kvinden ind i boligområdet Bispehaven. Hun skrev under på, at lejekontrakten var midlertidig, og at hun skulle rømme lejligheden igen to år efter indflytningen. Kvinden bor stadig i lejligheden. I stedet for at flytte har hun sagsøgt Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Boligministeriet, fordi hun mener, at det er urimeligt, at gode, billige boliger skal rives ned, og at beslutningen om nedrivninger er sket på et ulovligt grundlag. Hendes søgsmål kommer for retten ad to omgange.

I første del skal  Retten i Aarhus tage stilling til, om der overhovedet kunne indgås en tidsbestemt aftale, da hun flyttede ind. I den sag bliver det beboeren mod Østjysk Bolig. I næste del vil beboeren have prøvet i retten, om ghettoloven overhovedet overholder lovgivningen. Her omfatter søgsmålet også Aarhus Kommune og Boligministeriet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naegter-at-roemme-bolig-og-staevner-boligselskab-og-kommune

GDPR