dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Næstved har succes med ressourceforløb

Hvis ressourceforløbene skal virke, gælder det om at inddrage flere forskellige afdelinger og udnytte medarbejdernes forskellige kompetencer
22. JAN 2014 9.33

NÆSTVED: Medarbejdere med forstand på alt fra rygerlunger til udsatte børn skal sidde med ved bordet, hvis ressourceforløbene skal få vinger. Sådan lyder det fra Næstved Kommune, der har succes med at hjælpe de mest udsatte borgere.

Ifølge dugfriske tal fra Jobindsats.dk har Næstved formådet at knække koden med de skræddersyede løsninger til udsatte borgere. Kommunen har iværksat 69 ressourceforløb i 2013, der i antal kun bliver overgået af København.

Ifølge kontorchef Helle Nygaard er det benhård prioritering og nye arbejdsfællesskaber, der har banet vejen for succesen:

- Udefra set er ressourceforløbene en opgave, der har hjemme i jobcentret. Men for at tilrettelægge det helt rigtige forløb for borgerne, kræver det viden fra områder som sundhed, psykiatri, handicap samt børn og unge. Det har derfor været afgørende for vores arbejde, at alle fagområder i kommunen har stået sammen om at bidrage med de ressourcer, der er nødvendige, siger hun.

To ugentlige møder
Helt konkret begyndte arbejdet med at nedsætte de tværfaglige rehabilliteringsteam, der skal tilrettelægge de rette forløb for borgerne, allerede i efteråret 2012. Teamet mødes to hele dage hver uge, og mens jobcentrets repræsentant sidder for bordenden, deltager medarbejdere med faglig viden om fx sundhed, psykiatri og familieforhold også til mødet.

De sundhedsfaglige medarbejdere kan f.eks. bidrage med viden om, hvilken særlig type genoptræning det kræver, når man lider af rygerlunger. Psykiatri- og handicapområdet har øje for, om det lige netop vil være en socialpædagogisk hjemmestøttefunktion, der kan få hjemmet til at fungere og dermed give borgeren overskud. Og medarbejdere fra børn- og ungeområdet kan tilføje en faglig indsigt i, om der er behov for ekstra fokus på familiens børn for at skabe stabilitet og dermed give borgeren overskud til at få et arbejdsfokus.

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naestved-har-succes-med-ressourceforloeb

GDPR