dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Næstved med besparelser trods ministerbekymring

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i Næstved har besluttet at gennemføre besparelser på blandt andet førtidspensionsområdet. Minister har tidligere bedt borgmester om en orientering om netop den slags besparelser.

NÆSTVED: Det har været svært, men nødvendigt at finde besparelser på 25 mio. kr. for Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i Næstved. På dagsordenen var blandt andet besparelser på førtidspension for 1,5 mio. kr. 

Det er ellers en mulig besparelse, som har bekymret beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), skriver Sjællandske.

Ifølge avisen har ministeren sendt et brev til borgmester Carsten Rasmussen (S), hvor han beder om en orientering:

'Jeg er generelt meget optaget af, at de reformer, som vi laver på beskæftigelsesområdet, bliver implementeret efter hensigten. Min klare ambition er, at borgerne ikke skal komme i klemme i systemet, og færre mennesker skal opleve et system, som ikke behandler dem ordentligt. Det er derfor helt afgørende for mig, at kommunerne efterlever lovgivningen og lader borgerens situation afgøre, om en borger får tilkendt en ydelse. Det må ikke være andre hensyn, for eksempel økonomiske, som lægges til grund for disse afgørelser,' skriver ministeren. 

I denne uge godkendte udvalget besparelserne. Formand for Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget Anette Brix (K) slår fast, at der ikke kommer besparelser, der ikke ligger inden for lovens intention, skriver Sjællandske. 

I indstillingen til sparekateloget, indstiller man, at 'området administreres (...) i henhold til lovgivning og dennes formål.' Besparelserne på området dækker desuden over, at 'der sker en opstramning af administrationen af området for førtidspension'.

Minister dumpede Haderslevs forklaring
Det er ikke den første sag, som Peter Hummelgaard har med en kommune, der har lagt op til besparelser på netop det område. 

I sidste måned måtte Haderslev stå skoleret, efter man i sommer lagde op til, at der i fremtiden skulle 'reguleres på den faglige tilgang til sagsbehandlingen. Der er således behov for, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad styres af de økonomiske rammer. Dette medfører en ændret praksis'.

Herved ville man spare ti mio. kr. Men kommunekassen må ikke være styrende for tildelingen af førtidspensioner, lød det fra ministeren, som krævede en redegørelse fra kommunen.

Den efterfølgende redegørelse blev dumpet af ministeren, da han ikke mente, at den i tilstrækkelig grad forklarede, hvordan tiltagene ikke var i strid med loven. Kommunen skal derfor udarbejde en ny.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naestved-med-besparelser-trods-ministerbekymring

GDPR