dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Nordiske hovedstæder i kamp om velfærdsteknologi

En ny nordisk konkurrence om ny velfærdsteknologi skal skabe et fællesnordisk marked for velfærdsløsninger til handicappede og ældre

KØBENHAVN: Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København er sammen med de fire øvrige nordiske hovedstæder gået sammen om at skabe et fællesnordisk marked for velfærdsløsninger. Derfor gennemfører de sammen med Nordisk Innovation en konkurrence med det formål at stimulere udviklingen af nye løsninger til handicappede og ældre borgere.

Konkurrencen kickstartes med en konference den 5. februar, som giver deltagerne indblik i behov og udfordringer på ældre- og handicapområdet på tværs af de nordiske hovedstæder.

- Vi har brug for nye løsninger og er altid på udkig efter innovative produkter, som kan være med til at løfte livskvaliteten, optimere ressourcer og give flere og bedre muligheder for både borgere med handicap og socialt udsatte i fremtiden, siger Dorthe Solgaard Pedersen, som er leder af Velfærdsteknologisk enhed i Socialforvaltningen.

Forretningsudvikling, finanser og tests
For at sætte skub i udviklingen har Socialforvaltningen etableret spydspidsenheder, som afprøver nye velfærdsteknologiske løsninger. Det betyder, at de produkter, der udtages til test i forbindelse med konkurrencen, vil blive afprøvet af medarbejdere og borgere på botilbud i Socialforvaltningen.

Center for Erhvervet Hjerneskade er ét af de steder, hvor konkurrencedeltagerne kan teste deres løsninger. Udover forretningsudvikling, finansiel støtte, samarbejde med de nordiske hovedstæder byder konkurrencen nemlig også på adgang til testfaciliteter.

- I Socialforvaltningen kan vi løfte tingene fra teorien og tegnebrættet, så deltagerne får en mulighed for at få prøvet deres prototyper af ude i den virkelighed, hvor de skal fungere til gavn for borgere med handicap og erhvervet hjerneskade, understreger Dorte Solgaard Pedersen.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nordiske-hovedstaeder-i-kamp-om-velfaerdsteknologi

GDPR