AARHUS: Frankrig har taget ved lære af de aarhusianske erfaringer med at forebygge radikalisering og håndtere de hjemvendte fra konflikten i Syrien og Irak. Den såkaldte Aarhus-model vil således sidst på året få følgeskab af en lignende model i Frankrig i form af et frivilligt fransk program for personer, der er vendt hjem fra et af de to lande, og som ikke kan retsforfølges, skriver JP Aarhus.
Ifølge Le Figaro bliver det franske projekt en smule anderledes og vil bestå af et center med 'psykologer, socialrådgivere, særlige pædagoger og rehabiliteringsfagfolk', 'hvor kandidater til reintegration kan lave regelmæssige aftaler med specialister.' Borgmester Jacob Bundsgaard (S) mener, at Frankrigs inspiration er en stor anerkendelse af det arbejde, som medarbejdere i Aarhus har udført de seneste år.
Det er ikke kun Frankrig, der får glæde af de aarhusianske erfaringer med at modvirke radikalisering og hjælpe hjemvendte syrienfarere tilbage i samfundet. Også Aarhus-modellen vil få et løft af samarbejdet mellem Frankrig og Aarhus, lyder reaktionen fra toppolitikere og politidirektøren i Aarhus.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.