dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Hvis Venstre ene og alene stod for en reform af folkeskolen, fik elever i de små klasser også karakterer, sagde Venstres formand Lars Løkke Rasmussen til et arrangement i formiddag

- Nu vil jeg ikke starte en ny konflikt...

FOLKEMØDE ... men jeg synes, det er trist at se, hvordan skolelærerne er faldet igennem de senere år, lød det fra Lars Løkke Rasmussen til et børnefyldt publikum
14. JUN 2013 16.33

BORNHOLM: Der var stort – ungt – fremmøde til arrangementet 'Klassens time' med Venstres formand i formiddag i Danchells Hus. En af fordelene ved samtaler mellem børn og politikere er, at korrespondancen forbliver klar for alle. Og Lars Løkke Rasmussen var da også aldeles tydelig i sin kritik af lærerstaben, da en lærerinde blandt publikum fortalte, hvordan hun ugentligt måtte overarbejde for at nå det hele.

- Det der med at opgøre sin arbejdstid i timer, hører fortiden til. Fremtiden er, at man har en funktion, og så får man en løn, der modsvarer den indsats, man yder, sagde Løkke og ytrede, at han ikke hermed ønskede at starte en ny konflikt med lærerne.

- Jeg synes, at Danmarks Lærerforening i mange år er gået op i de forkerte ting – i millimeteropgørelser. Så jeg håber nu, at lærerne vil åbne op for mere fleksibilitet.

Når far finansierer iPad'en
Emnerne i 'Klassens time' tog – som den ramme vel netop tillader – mange retninger. En folkeskoleelev fik stort bifald, da han spurgte, hvordan folkeskolen skal få råd til iPads til alle, når der ikke engang er råd til bøger? Hertil fik han svaret, at folkeskolen ikke nødvendigvis skal finansiere hardware til alle.

- Hvis jeg selv har råd til at give min datter en iPad, så skal min nabo ikke være med til at betale for den, sagde Lars Løkke Rasmussen uden at præcisere, hvem der så skal betale iPads til de børn, hvis fædre ikke betaler for sådan én.

På de mere overordnede linjer tilkendegav Løkke en stærk tro på holddannelser i folkeskolen for at stimulere de dygtige elever.
- Jeg ønsker grundlæggende, at vi sætter elever sammen lidt mere frit i grupper, forklarede han og pegede på folkeskole-forligsparternes mål om, at alle elever bliver 'et år dygtigere end de er i dag'.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nu-vil-jeg-ikke-starte-en-ny-konflikt

GDPR