dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny app skal spotte symptomer på ældresygdomme

Appen er en ny måde at bruge smartphones som arbejds- og læringsredskab til hjemmeplejens ansatte
11. JUL 2014 13.30

HOVEDSTADEN: På lige fod med støvsuger og karklud bevæbnes sosu-assistenter og sosu-hjælpere i kommunerne nu også med en mobilapp med navnet Kronika. Så hvis borgeren med KOL pludselig begynder at hoste mere end normalt, eller den ældre dame, der tidligere har haft problemer med hjertet, klager over smerter, kan plejepersonalet helt legalt tage mobilen op af lommen og kigge på den for at få vejledning via den nye app.

Den nye Kronika-app, som er udviklet af Region Hovedstaden, skal skærpe personalets opmærksomhed omkring tegn på hjertesvigt, hjertekrampe, KOL og type-2-diabetes hos borgerne. Når de ansatte får endnu mere viden om de enkelte sygdomme og om, hvordan man forebygger, at symptomerne bliver værre, kan man nemlig undgå, at borgere med kronisk sygdom skal indlægges igen.

Furesø og Ballerup går først
Plejepersonalet i Furesø og Ballerup kommuner bliver de første til at tage appen i brug.

- Kronika-appen kan være med til at skærpe personalets opmærksomhed på symptomer på sygdom hos borgerne. Og så kan de finde gode råd til, hvordan de her og nu kan afhjælpe borgerens symptomer, fx ved at være opmærksom på, at borgere med hjertesvigt ikke får for meget væske eller at støtte borgere med KOL i vejrtrækningsteknikker, hvis deres vejrtrækning forværres, siger Gitte Lindhardt Mejlholm, fagleder af Pleje og Omsorg i Furesø Kommune.

Hun understreger, at plejepersonalet ikke skal til at diagnosticere borgerne. Det er stadig lægerne og sygeplejerskerne, der vurderer, hvilken behandling borgerne skal have.

Samarbejde med kommunerne
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Thomas Kastrup-Larsen (S), glæder sig over det nye redskab, som kan give nyttig viden til kommunernes frontpersonale.

- Et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner er altafgørende for at borgerne oplever sammenhæng mellem sygehusenes og kommunernes forskellige tilbud. Regionerne ligger tit inde med en ekspertise, som kommunernes frontpersonale kan have stor brug for at kunne tilgå på en nem og enkel måde. Kronika-appen er derfor et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi kan sikre denne videndeling og styrke samarbejdet på tværs, siger Thomas Kastrup-Larsen (S).

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-app-skal-spotte-symptomer-paa-aeldresygdomme

GDPR