Det er ulovligt for forældre at udsætte deres børn for vold - både fysisk og psykisk vold er strafbart i Danmark.
Alligevel er hver sjette elev i 8. klasse inden for det seneste år blevet slået, skubbet eller på anden måde forulempet af en nærtstående, viser tal fra Børns Vilkår. Lige så mange elever har været udsat for trusler, nedværdigende ord eller andre former for psykisk vold.
Får en pædagog, nabo eller anden voksen viden om forholdene i hjemmet og indgiver en underretning til kommunen, er støtten til barnet i høj grad afhængig af den enkelte kommune og sagsbehandler.
Det viser en rapport fra tænketanken Justitia.
- Barnet er meget afhængigt af, hvordan man gør i den enkelte kommune, og hvilken sagsbehandler der behandler underretningen, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør i Justitia.
Tvivl om regler
Barnets lov, der trådte i kraft for to år siden, skulle ellers sikre den rette hjælp i tide til alle børn med behov for støtte. For eksempel skal alle underretninger håndteres inden for 24 timer, og børn og unge skal løbende inddrages i deres egen sag.
- Vores undersøgelse viser, at der i nogle kommuner er tvivl om reglerne. Det betyder, at nogle børn- og ungerådgivere for eksempel selv fastsætter aldersgrænser for, hvornår barnet skal høres, selv om loven ikke tillader faste grænser, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Konklusionerne i rapporten vidner om manglende ressourcer og faglighed i kommunerne, siger Bente Boserup, der er forperson i Børnerådet.
Hun og de øvrige medlemmer i rådet er udpeget af regeringen.
- Intentionerne i barnets lov er gode. Men hvad hjælper det voldsramte børn, når der ikke er sagsbehandlere nok, og når der mangler faglighed både til at opspore børnene og hjælpe dem, der kommer ind ad døren?
Hun peger på, at vold mod børn er komplekst, og at det siden 2019, hvor psykisk vold strafferetligt blev sidestillet med fysisk vold, er blevet endnu sværere for kommunerne at yde børnene den rette hjælp.
- Psykisk vold er lige så skadeligt som fysisk vold. Men hvornår er der tale om psykisk vold? Har mor smækket med døren og sagt: "Nu gider jeg ikke at høre på dig mere?". Eller er barnet udsat for noget mere systematisk, hvor politiet skal inddrages?
- For at kunne afgøre det skal man være fagligt kompetent og meget dygtig til at tale med børn, siger Bente Boserup.
Stor stigning i underretninger
Kommunerne oplever en stor stigning i antallet af underretninger. Fra knap 100.000 i 2015 til over 180.000 i 2024, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er godt, at der er mere opmærksomhed på børn og unge i mistrivsel, siger Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.
- Men det er ikke nok at registrere bekymringer. Myndighederne skal reagere hurtigt og konsekvent, så børn og unge ikke udsættes for vold eller omsorgssvigt, der kunne være undgået.
Rapporten bygger på 95 aktindsigter fra 19 kommuner og interviews med 17 børne- og ungerådgivere i 10 kommuner.
På den baggrund har Justitia 17 anbefalinger, blandt andet om større inddragelse af børnene og mere gennemsigtighed og kvalitet i sagsbehandlingen.
Tidligere i år viste en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, at mere end halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at de mangler ressourcer for at kunne efterleve barnets lov.
Det er bekymrende, siger forkvinde for socialrådgiverne Signe Færch.
Inden der tilføjes nye krav til sagsbehandlingen, efterlyser hun politisk handling, så det bliver muligt at indfri de krav, der allerede er i loven.
- Flere midler vil have langt større betydning for børnene og deres familier end nye krav, som der alligevel ikke er ressourcer til at indfri, siger hun.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
