Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at ledigheden i Danmark tog et ordentligt hop i juli. Bruttoledigheden steg med 4700 personer fra juni til juli fra 116.400 til 121.100. Ledighedsprocenten steg dermed til 4,5 pct. efter at have ligget på 4,3 pct. i seks måneder i træk, skriver Ritzau.
Dog påpeger Danmarks Statistik, at der bør tages forbehold for ændringerne i datakilderne. Ifølge Mikkel Zimmerman, Danmarks Statistik, er der nemlig indført et nyt system i a-kasserne fra 1. juli, hvilket betyder, at flere tælles med i statistikken, da der nu er flere situationer, hvor man bliver talt med, selvom man ikke får udbetalt dagpenge.
Ledigheden faldt støt i flere år indtil sommeren 2016, hvor man i høj grad begyndte at visitere modtagere af integrationsydelse som jobparate. Derfor steg ledigheden igen indtil marts, hvorefter den har stabiliseret sig. Beskæftigelsen har derimod vist opadgående tendens i lang tid.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.