
GENTOFTE:Thomas Bille har gennem de seneste ni år været en del af Social & Sundhed - først som afdelingschef og siden oktober 2007 som vicedirektør for området. Thomas Bille har en fortid i Hovedstadens Sygehusfællesskab og Deloitte Consulting.
- Jeg er meget glad for muligheden for at få lov til at stå i spidsen for Social & Sundhed og ser frem til at skulle videreføre det gode samarbejde, jeg hidtil har haft med mine kolleger. Jeg har dyb respekt for det store arbejde, medarbejderne og lederne udfører i det daglige - de gør en stor forskel i mange menneskers liv. Jeg ser også frem til samarbejdet med Kommunalbestyrelsen og til at fortsætte arbejdet med de mange spændende opgaver og nye initiativer, siger Thomas Bille.
Han tiltræder jobbet som direktør den 1. august og afløser Søren Bønløkke, der efter 14 år i Gentofte Kommune har sagt ja til jobbet som direktør for Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Thomas Bille er 42 år, gift med Mette, og bor i Valby.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.