dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny lovgivning giver flaskehals i kommunerne

Kommunerne har svært ved at følge med, når der fra Christiansborg udstikkes nye love

Det går alt for hurtigt med den nye lovgivning, og kommunerne kan ikke følge med. Sådan lyder det fra KL, der oplever, at det går for stærkt, når der vedtages nye love i folketinget. Ifølge chefkonsulent i KL, Brian Siggaard, kan problemet i sidste ende gå ud over borgerne.

- Borgerne kan komme i klemme, fordi man ikke kan nå at implementere lovgivningen på en tilstrækkelig kvalificeret måde, hvilket øger risikoen for fejl, siger han til DR Nordjylland. Han peger også på, at kommunerne ender med at løbe stærkere.

Et af de steder, hvor man oplever at love fra Christiansborg simpelthen indføres for hurtigt til at man kan følge med er i Aalborg. Senest har Aalborg kommune ikke kunnet nå at anskaffe et IT system til at udregne de forskellige ydelser, som de mange nyankomne flygtninge har ret til. Det betyder, at man må regne det ud manuelt, og det går fra tid, hvor man før hen har haft personlige samtaler med flygtningene.

Går ud over flygtninge
Ifølge leder af Socialcenter Integration i Aalborg Kommune, Jeppe Sørensen, kan det gå udover flygtningene.

- Det kan være flygtninge, der har problemer i forhold til traumer, eller bare helt praktiske ting som spørgsmål til det at bo i Danmark, som man bliver nødt til at udskyde eller skrue ned for, siger Jeppe Sørensen til DR Nordjylland og peger på, at det manglende IT på området kan betyde fejl i udbetalinger.

- Der er en forhøjet risiko for, at der bliver lavet nogen regnefejl. Og det kan jo i yderste konsekvens betyde, at vi kommer til at udbetale nogle penge forkert.

Problemet har altid været der
Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre, peger på, at regeringen i den konkrete situation med flygtninge blev nødt til at agere hurtigt. Men han erkender, at der kan være et generelt problem med, at der ikke gives nok tid til, at kommunerne kan implementere landspolitikernes love.

- Generelt kan jeg godt følge, at kritikken er berettiget. Men det er for mig at se et problem, der har fulgt regeringer altid, siger Preben Bang Henriksen.

Han er dog ikke helt afvisende overfor, at man i nogle tilfælde godt kan give kommunerne lidt mere snor i forhold til at indføre og effektuere love.

- I mange tilfælde så gør det ikke så meget, om loven indføres lige med det samme, eller om der lige går tre måneder inden. 

dc

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-lovgivning-giver-flaskehals-i-kommunerne

GDPR