Ny rapport: Vent med kontakt til forældre i sager om social kontrol

Når et barn fortæller om at være udsat for ekstrem social kontrol i hjemmet, risikerer han eller hun, at kommunen straks informerer forældrene om, at myndighederne undersøger sagen, og den praksis bør ændres. Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder på baggrund af en ny rapport om social kontrol og børn og unges rettigheder, skriver Politiken tirsdag.

- Et barn eller en ung, der er udsat for ekstrem social kontrol, skal kunne søge hjælp, uden at kommunerne straks informerer forældrene. Som det er i dag, risikerer barnet eller den unge, at forældrene informeres alt for tidligt i forløbet. Det holder ikke, for det kan betyde, at barnet trækker sig og ikke fortæller mere om sin situation og må leve videre under ganske forfærdelige forhold, siger chefkonsulent Line Vikkelsø Slot, som er hovedforfatter til rapporten, til Politiken.

Dermed lægger instituttet op til, at myndighederne skal kunne bryde med det overordnede princip om, at forældre som udgangspunkt informeres, så snart man begynder at undersøge en socialsag. Rapporten bygger blandt andet på en juridisk analyse, fakta om ekstrem social kontrol samt interviews med integrationsvejledere landet over.

Minoritetsbaggrund 
Tidligere undersøgelser peger på, at det ofte er børn og unge med minoritetsbaggrund fra ikkevestlige lande, der oplever ekstrem social kontrol.

Det kan være, når forældre styrer og kontrollerer deres børn ved f.eks. at isolere dem i hjemmet, får ældre søskende til at overvåge dem eller bestemmer, hvem den pågældende må tale med eller være i parforhold med. Det kan også være, når børn og unge straffes med psykisk eller fysisk vold.

Ifølge organisationen Etnisk Ung, som både rådgiver unge og fagpersoner som socialrådgivere, lærere og pædagoger om æresrelaterede konflikter og social kontrol, er der absolut behov for, at det bliver tydeliggjort, at kommunerne ikke behøver at inddrage forældrene.

- Vi oplever, at der er stor usikkerhed omkring det mange steder. Når vi snakker med fagfolk, kan de f.eks. være bekymrede for, hvordan de skal håndtere den underretning, de har fået. De ved godt, at hvis de informerer forældrene, risikerer de, at de unge pludselig ikke vil sige noget mere eller trækker deres forklaring tilbage, siger projektchef Susanne Fabricius til Politiken.

Vejledning skal præcisere
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Politiken, at man i en vejledning til kommunerne vil præcisere, at de kan undlade at inddrage forældre i denne type sager.

- For mig er det helt afgørende, at unge, som flygter fra voldsom social kontrol, omgående får hjælp, og jeg vil gerne være med til at tydeliggøre over for kommunerne, at inddragelse af forældrene ikke altid er relevant, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en skriftlig kommentar til Politiken og fortsætter:

- Vi har at gøre med unge, som er bange for repressalier, som ofte er nødt til at gå under jorden, og som har brug for en masse hjælp til at få et normalt liv efter alt det, de har været udsat for.'

sl