
KØBENHAVN: Efter sommerferien tiltræder Simon Pasquali som ressourcedirektør i Socialforvaltningen. Han bliver derved en del af direktionen sammen med fagdirektør Katrine Ring og administrerende direktør Mikkel Boje og vil få det overordnede ansvar for økonomien.
- Socialforvaltningen får en stærk leder med bred erfaring fra især Finansministeriet og med et solidt kendskab til kommunernes økonomi og socialområdet. Simon Pasquali kan se frem til en række vigtige opgaver hos os. Socialområdet er under stort pres, og han har de rigtige forudsætninger for at hjælpe med at finde gode løsninger, siger administrerende direktør Mikkel Boje.
Simon Pasquali fortæller, at han glæder sig til at møde ledere og medarbejdere i forvaltningen og sætte sig ind i, hvad der optager dem og finde løsninger på tværs af fagligheder.
- Vi skal finde balancen mellem gode løsninger for borgerne og en holdbar økonomi. Jeg går analytisk og inddragende til værks. Det er min erfaring, at når det lykkes at skabe en fælles forståelse af både problemer og løsninger, kan vi skabe de bedste og mest holdbare løsninger til gavn for borgerne, siger han.
Simon Pasquali starter i Københavns Kommune den 1. august 2023.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.