Demente, parkinsonpatienter og gravide med misbrugsproblemer er blandt de grupper af syge og sårbare, der får gavn af penge som følge af den satspuljeaftale på sundhedsområdet, SR-regeringen og satspuljepartierne netop har indgået.
I satspuljekredsen er der enighed om at afsætte i alt 246,5 mio. kr. i perioden 2015-2018 til tre overordnede indsatsområder: Sociale 2020-mål, svage ældre og øvrigt sociale udsatte. Pengene til satspuljen tages fra en regulering af overførselsindkomsterne. Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalen, fordi man mener, at satspuljen tager pengene fra pensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere for at dække løbende behov i samfundet.
Partierne bag satspuljeaftalen er blandt andet blevet enige om at øremærke 96,9 mio. kr. til at styrke genoptræningsindsatsen i kommunerne, så patienter tilbydes hurtig genoptræning.
Fremover bliver det en målsætning, at der maksimalt må gå to uger, fra en patient udskrives fra sygehuset, til et genoptræningsforløb går i gang. Den hurtige genoptræning skal resultere i, at flere patienter kan genvinde deres funktionsevne og vende tilbage til den tilværelse, de havde, før de blev syge.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.