dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny ungdomsuddannelse ser dagens lys

En ny ungdomsuddannelse for 18 elever på Fyn skal kombinere flere fagområder for produktionsskoleelever, så de er klar til det lokale erhvervsliv

KUU. Det er forkortelsen for den nye toårige Kombineret Ungdomsuddannelse, der ser dagens lys til august. Det sker på Sydfyns ErhvervsForskole i Svendborg og på Faaborg-Midtfyn Produktionsskoler i Faaborg og Ringe.

Den nye uddannelse er rettet mod unge mellem 16-25 år på Syd- og Midtfyn.

De får gennem en ny kombination af forskellige faglige og boglige fag mulighed for at uddanne sig til erhvervsassistenter på syd- og midtfynske virksomheder. Eller til at gå i gang med en erhvervsuddannelse.

Som et frø
Uddannelsesleder Ene Wolfsberg håber, at den nye uddannelse, vil være som et frø.

- Det handler om, at vi skal så nogle frø de rigtige steder, således at både uddannelsen og de unge, der vælger den nye uddannelse, vil spire og gro forhåbentlig mange år fremover, lyder det fra Ene Wolfsberg. Hun fortæller, at de elever, der ønsker at begynde på uddannelsen skal optages gennem UU-Center Sydfyn.

- Der er ingen tvivl om, at den kombination af forskellige fagområderuddannelsen tilbyder, vil kvalificere eleverne til de lokale arbejdsbehov, som erhvervslivet efterspørger, siger Forstander Kjeld Rommerdahl, Sydfyns ErhvervsForskole

Når uddannelsen åbner dørene efter sommerferien starter 18 unge i Svendborg og 11 unge i Faaborg. Men allerede om to år er målet, at elevtallet skal være næsten firdoblet til 126 elever fordelt på 70 i Svendborg og 56 i Faaborg.

Det er de fire sydfynske kommuner Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn der sammen med Svendborg Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen FYN og Dalum Landbrugsskole, Korinth står bag den nye uddannelse.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-ungdomsuddannelse-ser-dagens-lys

GDPR