
TØNDER: Tønder Kommune og University College Syddanmark har underskrevet en partnerskabsaftale, der skal højne uddannelsesniveauet i kommunen, styrke uddannelserne og sikre innovation og gensidig kompetenceudvikling
Aftalen har fokus på fire hovedområder, nemlig det sociale område, arbejdsmarked og sundhed, børn og skole, kultur og fritid samt emner som livslang læring, ledelse og innovation.
Borgmester Laurids Rudebeck (V) ser vidtrækkende perspektiver i aftalen:
- Netop fordi vi ikke selv har videregående uddannelser, er samarbejdet med UC Syddanmark ekstra vigtigt. Det øger mulighederne for, at de studerende får øje på os både som praktiksted og som fremtidig arbejdsplads. Så det er en aftale, der er til gavn for alle.
Mens UC Syddanmark er stærk på dokumentation, sparring og empirisk og teoretisk viden, kan Tønder Kommune bidrage til samarbejdet med solid viden om praksis, udviklinger og udfordringer i professionerne. Med aftalen forpligter UC Syddanmark og Tønder Kommune hinanden til at være opmærksomme på udviklingen i professionerne og til at medtænke hinanden i kommende projekter.
- Helt konkret kunne aftalen for eksempel udmønte sig i, at vi sammen får gjort vores studerende interesserede i at tage i praktik i Tønder Kommune. Man kunne også tænke sig et fælles rekrutteringstiltag, hvor vi får gjort opmærksom på, at man har alle muligheder for at uddanne sig og skabe sig en tilværelse her i området, siger Carl Holst (V), formand for UC Syddanmark.
Aftalen løber over foreløbig tre år frem til foråret 2016.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.