De forventninger, som anbragte børn og unge møder har en indvirkning på, hvordan de klarer sig uddannelsesmæssigt.
Det viser en ny rapport fra Vive, som samler viden på tværs af i alt 45 undersøgelser siden 2012 fra Danmark og internationalt.
Børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet, har meget større risiko for at gå ind i voksenlivet uden en uddannelse, opleve arbejdsløshed og være afhængige af sociale ydelser. Rapporten peger på seks faktorer og fem indsatser, der kan øge sandsynligheden for, at anbragte børn og unge gennemfører grundskolen.
- Desværre mødes disse børn og unge med lavere forventninger i skolen og af de voksne omkring dem. Fra forskningen kan vi se, at deres uddannelsespotentiale oftest bliver undervurderet, og at deres reelle evner overstiger de forventninger, de bliver mødt med. Og konsekvensen er, at de lave forventninger kan trække dem ned og på den måde blive selvopfyldende, fortæller seniorforsker Mette Lausten, der står bag rapporten.
Videnssamlingen viser, at det er de samme faktorer, der styrker skolegangen for børn og unge i almindelighed, der også gør sig gældende for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Indsatser i skolen er vigtige
De fem indsatser fokuserer på at styrke skolegangen, heriblandt med mentorprogrammer, skolestøttende indsatser og bogpakker.
Mette Lausten påpeger, at indsatser forankret i skolen ser ud til at virke bedre end indsatser målrettet hjemmet.
- Vi ser også, at korte og ressourcelette indsatser kan gøre en forskel. Men disse indsatser er oftest fokuseret på børn og unge i plejefamilier. Hvis man for alvor vil rykke noget ved skolegangen og resultaterne for den brede gruppe af børn og unge i anbringelse, så kræver det et langt, sejt træk med bredt funderede indsatser, hvor der bygges bro mellem skole, hjem og myndighed, siger hun.
De seks faktorer, der kan styrke skolegangen
Forventninger: Omgivelsernes forventninger til skolegang og uddannelse er vigtige faktorer for børnenes gennemførsel af grundskolen. Det er både forventninger på anbringelsesstedet og i skolen.
Stabilitet i barnets liv: Mange skift i skole eller anbringelsessted skaber ustabilitet i barnets liv og har negative konsekvenser for skolegangen. Skift i det sidste år af grundskolen har størst negativ betydning for skolegangen. Stabilitet og kontinuitet kan derfor understøtte skolegangen.
Ressourcer omkring barnet: Hvad enten det er forældrenes socioøkonomiske ressourcer, plejeforældrenes uddannelsesniveau, anbringelsesstedets fokus på bøger, anbringelsesstedets tidsmæssige overskud eller skolens ressourcer til eleverne, så har ressourcer positiv indvirkning på skolegangen.
Støtte og relationer: Positiv støtte fra og gode relationer til både omsorgspersoner på anbringelsesstedet og lærerne i skolen skaber god grobund for læring og bedre muligheder for at gennemføre grundskolen. Et godt socialt klima i hjemmet skaber ro til at kunne fokusere på skolen, mens støtte i skolen kan ses direkte i barnets resultater.
Skolekultur: Skoletilhør, tryghed i skolen og følelsen af at høre til på en skole, har en positiv betydning for skolegangen.
Skoleengagement: Barnets egen motivation til læring er en betydningsfuld faktor i forhold til aktiv deltagelse i skolen og dermed sandsynligheden for at gennemføre grundskolen. Denne faktor udvikles i høj grad i samspil med omgivelserne og de andre faktorer.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
