dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Nyborg fyrer ansatte for vagt-svindel

KORT NYT
12. NOV 2014 8.28

NYBORG: Fem ansatte er med øjeblikkelig virkning blevet fyret fra det kommunale opholds- og behandlingscenter Sølyst i Refsvindinge, mens forstanderen og en afdelingsleder er fratrådt efter gensidig aftale. De fem ansatte brugte en lidt for god normering på stedets nærmiljøafdeling, der tilbyder midlertidigt ophold til udsatte unge fra Nyborg Kommune, til at fifle med vagtplanen og holde fri på skift. Det skriver Fyens.dk.

Forstanderen og mellemlederen må forlade institutionen, fordi de burde have ført tilsyn med normeringer og de ansattes arbejdstid. De har ikke selv deltaget i snyderiet, konkluderer kommunen i sin gennemgang af sagen. Flemming Nielsen fra Nyborgværkstederne er indtil videre konstitueret som ny leder af Sølyst.

Sagen har samtidig givet anledning til, at ledelsen nu tager en mere principiel diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt at føre en bedre kontrol med ressourcerne i kommunens institutioner, oplyser vicekommunaldirektør Søren Møllegaard.

rp

RETTET 19. nov. kl. 15.14: Overskriften rettet fra 'Nyborg fyrer syv ansatte for vagt-svindel' til 'Nyborg fyrer ansatte for vagt-svindel' - og i teksten er det præciseret, at fem ansatte blev fyret, mens to ledere fratræder efter gensidig aftale.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nyborg-fyrer-ansatte-for-vagt-svindel

GDPR