NYBORG: Inden påske venter Nyborg Kommune at være færdig med at opsætte skinner til loftlifte i alle boliger i alle plejecentre. Når arbejdet er tilendebragt, vil alle forflytninger fra fx seng til stol ske med loftlift og dermed af kun en enkelt personale, oplyser komunen.
Udstyret har Nyborg Kommune fået penge til fra den Ældrepulje, der indgik i Finansloven for 2014, og at det lige blev loftlifte, skyldes et pilotprojekt, der blandt andet viste, at forflytning er en langt bedre oplevelse for både borgere og plejepersonale, når den udføres af en enkelt personale med loftlift frem for to personaler med flytbar lift. Besparelsen på personaleforbruget er derfor en kærkommen sidegevinst.
- Arbejdet med velfærdsteknologi handler i bund og grund om at se på, hvordan vi kan finde nye måder at understøtte og forbedre plejen af de borgere, der har behov for hjælp. Det velfærdsteknologiske område tilbyder i dag en lang række interessante løsninger, som vi nysgerrigt undersøger, siger ældrechef Pia Ulv Helleland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.