I Nyborg har kampagnen 'Men's Health Week' fået flere mænd til at gå op i sundhed og gå mere til lægen. København har givet en ekstra pose penge til idrætsforeningerne, så flere piger er blevet aktive. Og i Aarhus har de brugt fysisk træning i projektet 'Dusinet' til at få unge mænd på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet.
Det er nogle af de tiltag, som gør, at de tre kommuner ligger helt i top, når det gælder ligestilling i kommunerne. Sammen med Skive og Næstved kommuner har København og Aarhus fået den næsthøjeste placering på det nye ligestillingsindeks. Nyborg er længst fremme, og får som den eneste kommune placering i kategorien 'arbejder i meget høj grad med ligestilling'.
- En række kommuner gør det rigtig flot, og jeg håber, de kan inspirere andre til at arbejde mere målrettet med ligestilling. Selv om nogle kommuner er gode til at tænke køn ind, er der helt klart flere, som skal se at komme i arbejdstøjet. For vi ved, at når kommunerne i deres tilbud til borgerne tager højde for, at mænd og kvinder opfører sig forskelligt og kan have forskellige behov, giver det mere ligestilling og bedre resultater for den enkelte, siger socialminister Manu Sareen (R).
De fem kommuner i front har alle en ligestillingspolitik. Både for kerneydelserne såsom ældrepleje og børnepasning og på personaleområdet som fx måltal for kvinder i ledelse eller mænd i omsorgsjob. I arbejde med ligestilling ligger kommunerne dog lavere end de statslige institutioner og regionerne.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.