
NYBORG: Nyborg Kommune har ansat Lone Grangaard Lorenzen som ny direktør for Børn og Skole, Arbejdsmarked og Borgerservice samt Social og Familie med virkning pr. 1. august, oplyser kommunen.
Hun kommer fra en stilling som chef for Familie & Børn i Fredericia - hvor hun tiltrådte i maj 2022. Hun har en baggrund som pædagog og har mange års indgående praktisk erhvervserfaring fra social-, børne- og familieområdet.
Hun har 17 års ledelseserfaring blandt andet fem år som centerleder i Center for Børn, Unge og Familier i Svendborg Kommune og to år som afdelingschef for Psykiatri og Handicap i Gladsaxe Kommune. Derudover er hun ved at gennemføre en masteruddannelse i offentlig ledelse.
Der var 11 ansøgere til stillingen, der blev ledig, da Marianne Stentebjerg i december 2022 rykkede til en direktørstilling i Slagelse.
Det er ikke den første fra ledelses og direktionsgangen på Fredericia kommune, som får en direktionsstilling i Nyborg. Den tidligere kommunaldirektør i Fredericia Tim Jeppesen har siden december 2022 været kommunaldirektør i Nyborg. Sammen med Lone Grangaard Lorenzen og vicekommunaldirektør Anders M. Sørensen udgør han - fra august - direktionen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.